http://www.stiftenblog.dk/kvindererdenhalveverden Jette Plesner Dali's side, DF i Favrskov - Politik - af og til fra en kvindepolitisk vinkel da easyblog@logicmedia.dk Thu, 17 May 2012 15:20:08 +0100 Ekstra Bladet fortæller 3. maj om endnu et oprørende hjemmerøveri.

Denne gang havde gerningsmændene udset sig et plejehjem. De forlod stedet i en sølvgrå Audi A4.

Vi hører ustandselig, dels fra politisk hold, dels fra højt profilerede indvandrertalsmænd, at kriminalitet altid skyldes sociale årsager.

Hvis det er rigtigt, så forstår jeg bare ikke, hvordan det kan være, at gerningsmændene ofte kører BMW eller Audi?

---

Offentliggjort i Ekstra Bladet den 8. maj 2012


]]> Generelt Jette Plesner Dali Wed, 09 May 2012 19:32:44 +0100
"Selvfølgelig skal de ikke belønnes for at være kriminelle, men erhvervsvirksomhederne bør løbe den lille risiko, der er, og så tage nogle af dem ind", mente politidirektøren, som vistnok også er socialdemokrat.

I 2008 afslørede alarmerende tal fra København, at ud af i alt 85 unge under 18 år, som i første halvår blev fremstillet i Dommervagten i København for forbrydelser, der kan give halvandet års fængsel og opefter, havde 67 procent udenlandsk baggrund.

Det viste sig samtidig, at indvandrere også var stærkt overrepræsenterede, når det gælder volden i København. Hele 46 procent havde udenlandsk baggrund, en voldsom overrepræsentation idet udlændinge udgør ca. en femtedel af befolkningen i Hovedstaden.

Stine Bosse, tidligere koncernchef i Tryg Vesta tog handsken op og gik med på en mediedækket vandretur ad en pilgrimsrute i Nordspanien med fire unge kriminelle nydanskere. Projektet havde bl.a. til formål at "inspirere" SSP-konsulenter og politikere til at finde nye måder at inkludere kriminelle unge.

Seneste eksempel er kokken Claus Meyer, der i dag leder et stort madimperium. I en video lavet for Frivillighedsrådet målrettet erhvervslivet fortæller Claus Meyer bl.a., at det er fantastisk at få mulighed for at hjælpe "udsatte unge", og at det hos ham nærmest er "en del af virksomhedens DNA".

I videoen medvirker den franske statsborger, Frank Saksik, som angiveligt selv havde ønsket at komme i praktik hos Claus Meyer. Det fremgår endvidere, at "den udsatte unge", i dette tilfælde en voksen mand, drømmer om efterfølgende at blive ansat i virksomheden - noget som ifølge Claus Meyer på ingen måde er utænkeligt.

Omend Claus Meyer må henregnes til en hastigt voksende gruppe af voldsromantikere, er han dog stadig næn om sit omdømme. I hvert fald blev omtalte video meget hurtigt fjernet fra Meyers hjemmeside, da praktikantens ekskæreste trådte offentligt frem.

Det skete i en kronik i dagbladet Politiken (20/2), hvor Marlene Duus fortalte sin personlige historie, som - skulle det vise sig - omhandlede et ekstremt brutalt møde med netop Claus Meyers franske praktikant.

Hun fortalte, hvordan ekskæresten - efter først at have tiltvunget sig adgang til hendes lejlighed - mishandlede hende med et rustent jernrør, hvorefter han smed hendes bevidstløse krop ud af et vindue fra 3. sals højde.

Han sprang selv efter. Et såkaldt "dobbelt selvmordsforsøg", dog med den vigtige detalje, at Marlene aldrig fik noget valg.

Frank Saksik blev idømt seks års fængsel for drabsforsøg og sidder i dag i et åbent fængsel. Efter blot to års afsoning, kunne han få udgangstilladelse og færdes frit på Frederiksberg, hvor Marlene bor.

Hun er i dag 50 procent invalid og lever i et smertehelvede, hvorfor hun må tage morfin. Hun er blevet opereret utallige gange, har fået indsat metal i arm, knæ og lårben. I ansigtet er knoglerne samlet med metalplader, og hun har fået porcelænstænder i stedet for tænderne, som blev smadret af Frank Saksik.

Ved at stå offentligt frem og rette overordentligt kritiske spørgsmål til voldsromantikeres trang til at hjælpe voldsmanden frem for offeret, har Marlene Duus formentlig udrettet mere for voldsramte kvinder og voldsofre generelt, end nok så mange 8. marts arrangementer vil kunne udvirke.

Og ved samme lejlighed sat et tiltrængt fokus på den omsiggribende "forståelse" for kriminelle voldsmænd. En trend som også kan spores hos visse forsvarsadvokater.

Den 2. juli 2011 blev forsvarsadvokat Merethe Stagetorn således interviewet af EKSTRA og udtalt ved den lejlighed sin uforbeholdne beundring for bandelederen A. Benarabe, også kaldet Store A: "Store A har et betydeligt lederpotentiale" ..

Udtalelsen faldt efter at hun havde fået ham frikendt for anklager om at have bestilt overlagt mord på fem rivaler.

I betragtning af at Østre Landsret angiveligt fandt det godtgjort, at Store A vitterligt havde planlagt drabene, mener jeg, at forsvarsadvokaten med sine positive udtalelser om en berygtet bandeleder direkte skader det forebyggende arbejde, som flere parter involverer sig i for netop at forebygge fødekæden til banderne.

Desværre stopper voldsromantikerne ikke her.

Af uransagelige årsager inddrager man også kriminelle direkte i arbejdet med udsatte og sårbare mindreårige. I Københavns Kommune har der været flere sager, hvor såkaldt gadeplansarbejdere har været involveret i kriminalitet. Det samme gør sig desværre også gældende hos Gadepiloterne på Frederiksberg.

Den 19. januar 2012 blev dansk-kurdiske Cem Aydin brutalt myrdet på åben gade på Frederiksberg af en større gruppe, delvis maskerede mænd. Cem blev mishandlet til døde. Familien arrangerede efterfølgende en "fredsmarch" til minde om Cem med en opfordring til at stoppe vold.

Politiet har i den forbindelse luftet forskellige teorier vedrørende motiv: Gæld, æresmord eller hævn.

Hvorvidt mordet kan være relateret til, at Cem Aydin ved Retten i Lyngby i 2009 blev dømt for at have frihedsberøvet, slået og truet to 15-årige drenge, er i skrivende stund stadig uafklaret.

Nok så interessant: Det fremgår endvidere af dombogen, at en kammerat til Cem, BO, deltog i de kriminelle forhold. For dette blev han idømt 30 dages fængsel.

Tiltalte BO oplyste til Retten, at "han i sin fritid deltager aktivt i arbejdet med mindre drenge gennem projekter med Gadepiloterne". Det fremgår også, at tiltalte har afleveret skrivelse fra Stine Haugen Olsen, Frederiksberg Kommunes opsøgende team, Gadepiloterne.

Jeg har på den baggrund rettet henvendelse til Frederiksberg Kommunes opsøgende team, Gadepiloterne og bedt om at få oplyst, om BO stadig er ansat. Ligesom jeg også har bedt om svar på, hvor mange kriminelle og tidligere dømte, der indgår i Frederiksberg Kommunes opsøgende unge-teams.

Mens lokalpolitikere, erhvervsledere og forsvarsadvokater pudser glorien, lades ofrene i stikken.

Når dommen over Cem Aydin og medtiltalte BO blev forholdsvis milde, kan det ifølge dagbladet B.T. måske skyldes, at ofrene blev truet med "motorsavsmassakre", hvis de fortalte om episoden til politiet eller familien.

I tilfældet med Marlene Duus synes misforholdet mellem voldsmandens resocialisering og offerets vilkår endnu mere grotesk.

Claus Meyer taler om, at "man skylder verden at give dem ("de udsatte unge"), en chance" og antyder efterfølgende, at den ikke angrende næsten-drabsmand sandsynligvis fastansættes.

Marlene Duus derimod har stadig ikke fået nogen erstatning efter det voldsomme drabsforsøg, der var nær ved at koste hende livet. Eks-kæresten derimod fremhæves som rollemodel af Claus Meyer.

De to unge mænd, som var så uheldige at møde Cem og hans ven, BO, oplevede på egen krop, hvad det vil sige, når man i et retssamfund som det danske, trues til tavshed: Gerningsmændene fik en mild dom.

På Kvindernes Internationale Kampdag er der grund til at sige Marlene Duus: Af hjertet tak! Du har med din kronik kickstartet en overordentlig relevant etisk og retspolitisk debat.

Hvad bør have 1. prioritet for samfundet - voldsmanden eller offeret?

Er det i orden at lade kriminelle og tidligere dømte optræde som "rollemodeller" være sig i erhvervslivet eller i arbejdet med udsatte børn og unge?

Måske er det ikke underligt, at kommunerne har så svært ved at knække kriminaliteten, specielt blandt unge indvandrere, når man - i stedet for at straffe - belønner med ros, praktikpladser, jobs og penge. Eller en fredsmarch.













]]> Generelt Jette Plesner Dali Mon, 12 Mar 2012 11:14:16 +0100 march, arrangeret af broderen til Cem Aydin, som 19. januar blev lokket i baghold på Kong Georgs Vej, Frederiksberg og myrdet på åben gade af en større gruppe mænd.

Gerningsmændene gik bevidst efter at skade Cems hoved med svære skader til følge. Såfremt han havde overlevet, ville han ikke have været i stand til at fortælle, hvem de skyldige er.

Et lige så brutalt overfald blev Marlene Duus udsat for tilbage i 2008, også på Frederiksberg. I modsætning til Cem overlevede hun og har nu valgt at stå frem for at sætte fokus på misforholdet mellem offer og gerningsmand.

Hun blev en dag opsøgt af sin franske ekskæreste. Bevæbnet med et jernrør trængte han ind i lejligheden, hvor hun opholdt sig og gik løs på hende. Han endte med at smide hende ud af vinduet fra 3. sal, hun faldt elleve meter ned. Han sprang selv efter. Udvidet selvmord kaldes det. Dog med den pointe, at Marlene ikke havde noget valg.

Begge overlevede faldet. Men så hører også enhver lighed op. Offeret lever i dag som 50 procent invalid, har været gennem et utalt af operationer og må konstant tage morfin.

Gerningsmanden blev idømt seks års fængsel, men afsonede kun halvdelen af tiden. Efter blot to år fik han udgang og kunne færdes frit i byen. Han kan angiveligt ikke udvises, da han har en datter her.

Kokken Claus Meyer, der har flere virksomheder på Frederiksberg, har givet franskmanden en elevplads i sit madimperium, angiveligt for at forebygge, at han begår ny kriminalitet.

Jeg finder det voldsomt stødende for retsfølelsen, at gerningsmanden slipper med at afsone halvdelen af tiden oven på så grov en forbrydelse.

Med baggrund i ovennævnte sager tager DF Frederiksberg snarest initiativ til et tværpolitisk borgermøde om kriminaliteten i kommunen.

---

Offentliggjort i Lokalavisen Frederiksberg den 23. februar 2012






]]> Generelt Jette Plesner Dali Thu, 23 Feb 2012 10:30:00 +0100 international kommentar giver Iran-ekspert og adjunkt ved Københavns Universitet, Rasmus Christian Elling i dagbladet Information 3/2 sin vurdering af USA og Israels "sabelraslen" mod Iran grundet landets atomprogram.

Der er ingen grund til bekymring: frygten for, hvad det iranske præstestyre formodes at ville gøre den dag, man står med et fuldtudviklet atomvåben, er ikke alene stærkt overdrevet, den er også uvederhæftig. Krigsretorikken er ifølge Elling et slet skjult ønske fra Vesten om at fjerne præstestyret og få kontrol over landets olie.

Til trods for at Rasmus Elling har studeret i Iran og i øvrigt tager såvel flydende engelsk som farsi (persisk), hævder han frejdigt, at Israels forsvarsminister Ehud Barak ikke har andet end et "fejloversat citat fra en syv år gammel iransk præsidenttale til at fremmane et gammeltestamentligt dommedagsscenarie: Iran vil udslette Israel".

Det er her, kæden hopper af for den Iranvenlige adjunkt. Eksemplerne på Irans trusler om at "smide jøderne i havet" og "udslette Israel for jordens overflade" er legio.

Senest har Irans øverste religiøse leder, Ayatollah Ali Khamenei i en artikel offentliggjort på utallige iranske regerings- og militære websites, givet udtryk for, at "Israel er en kræfttumor i Mellemøsten", og at "folkemord på jøderne er en moralsk pligt". Artiklen var skrevet på farsi, et sprog som Rasmus Elling ifølge sit imponerende cv behersker flydende.

Synspunkter som selv ikke de mest Iranvenlige kræfter kan tilbagevise, og som da også finder stor opbakning i OIC, Organisationen af Islamiske Lande, hvor flere religiøse og politiske ledere jævnligt følger trop og opfordrer den muslimske Ummah til at stå sammen og én gang for alle gøre Holocaust færdig.

Man kan muligvis ikke forvente, at en Iran-ekspert ved Københavns Universitet har overblik over samtlige artikler publiceret i internationale og hjemlige medier. Alligevel forekommer det en anelse suspekt, at Elling kun kan henvise til et syv år gammelt citat.

Som læser efterlades man med det indtryk, at Rasmus Christian Elling opfatter Iran som en ren fredsdue, mens de israelske ledere, ja Israel i sig selv faktisk er kernen til samtlige problemer.

---

Dagbladet Information, som gerne tillader indlæg, der dæmoniserer Israel og fremstiller Iran som "villig til dialog", bringer ikke gerne indlæg, som har en kritisk indstilling til en sådan holdning. Ovenstående indlæg blev da også afvist.

]]> Generelt Jette Plesner Dali Wed, 15 Feb 2012 11:38:13 +0100
Dette års tema handler om "lysten, muligheden og retten til at være og udtrykke sit køn på sine egne betingelser - uden at blive diskrimineret".

Kampagnen tager mange forskellige virkemidler i brug, bl.a. er hjemmesiden migogminkrop.dk beregnet for 4.-6. klasserne, og for 7.-10. klasserne er siden sexfordig.dk blevet opdateret.

Flere folketingspolitikere besøger som led i kampagnen forskellige skoler. DF's Mette Dencker besøger således Stilling Skole i Skanderborg.

Måske er det et lykkeligt tilfælde, men årets tema giver lærere og elever mulighed for at tage et sørgeligt aktuelt emne op, nemlig det forhold, at mange indvandrerpiger stadig opsøger privatklinikker for at få en ny mødom. De er angiveligt bange for sanktioner, hvis de ikke bløder på bryllupsnatten.

Gynækologer og kirurger oplyser samstemmende, at de ikke oplever et fald i antallet af unge piger, der henvender sig. Tværtimod. En kvindelig gynækolog kalder ligefrem det arbejde, hun udfører for "ulandshjælp".

Vi synes, at det kunne være yderst relevant, om de lokale integrationsråd ville overveje at tage spørgsmålet op.

---

Indlægget er skrevet sammen med Patrick Alexander Fairlie (DFU) - offentliggjort i Lokalavisen Frederiksberg den 9. februar 2012.




]]> Generelt Jette Plesner Dali Thu, 09 Feb 2012 10:53:11 +0100 "Frederiksbergstrategien" inviterer borgmester Jørgen Glenthøj til borgermøde om udviklingen af Frederiksberg kommune. Enhver kan give sit besyv med, og forslag og idéer kan indsendes til kommunen senest 29. februar.

Under temaet "Livskvalitet i hverdagen" tales der bl.a. om Frederiksberg som en socialt bæredygtig by samt om vigtigheden af at "udvikle og modernisere byens tilbud til borgere i alle livsfaser".

Det tilbud bør naturligvis også gælde børn.

Som det er fremgået af de seneste ugers rædselsberetninger om overgreb mod børn, er det en myte, at overgreb og seksuelt misbrug af børn alene foregår i "udkantsdanmark". Det forekommer desværre i alle samfundslag, formentlig også på det "pæne Frederiksberg".

Hertil kommer, at børn anbragt udenfor hjemmet har en øget risiko for at blive udsat for overgreb både før, under og efter anbringelsen. Ifølge Rigshospitalets Team For Seksuelt Misbrugte Børn drejede 40 procent af alle henvendelser i 2010 sig om børn under syv år.

Som flere af sagerne har vist, har flere af de udsatte børn måttet leve under helt utålelige forhold i årevis på trods af flere henvendelser til både politi og kommunale myndigheder. Bl.a. grundet kassetænkning, uvidenhed og berøringsangst.

Det problem ønsker Dansk Folkeparti at gøre noget ved.

Vi foreslår derfor, at der i "Frederiksbergstrategien" indarbejdes en beredskabsplan for, hvorledes kommunens ansatte håndterer sager vedrørende vold og seksuelle overgreb mod børn. Et sådant beredskab har kommunen desværre ikke i dag.

Og der er hjælp at hente. Socialstyrelsen tilbyder nemlig kommunerne gratis rådgivning og støtte til ansatte, der får kendskab til disse sager. DF mener, at et sådant beredskab vil kunne være af uvurderlig betydning, både for de sagsbehandlere, som skal tackle disse vanskelige sager, men også - og ikke mindst - af hensyn til vore børn og unge.

Lad os derfor indtænke et sådant beredskab i Frederiksbergstrategien.

---

Offentliggjort i Lokalavisen Frederiksberg den 26. januar 2012


]]> Generelt Jette Plesner Dali Thu, 26 Jan 2012 11:12:58 +0100 Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening, harcelerer 24/12 over, at velhavende mennesker i Vesten tillader sig at bekymre sig over dyrevelfærd og støtte denne økonomisk, så længe palæstinenserne lider.

Sultende børn i Afrika og udsatte børn i den tredje verden nævnes også, men det er først og fremmest "palæstinensernes tragiske skæbne og lidelser", som trækkes frem.

Også jeg harmes. Dog ikke over vesterlændinge, som støtter dyrevelfærd økonomisk.

Jeg harmes derimod over kynismen hos palæstinensiske ledere, som trods en årelang, generøs økonomisk støtte fra Danmar, EU, USA og andre lader mange palæstinensere henslæbe livet i trøstesløse flygtningelejre.

Hvad er milliarderne så gået til? Højere levestandard? Bedre og mindre hadefuld uddannelse i de palæstinensiske selvstyreområder? Færre raketter fra Gaza?

Desværre nej. Siden oprettelsen af staten Israel har skiftende palæstinensiske ledere truet med at "drive jøderne i havet". En trussel, som Ismail Haniyeh, nyudnævnt premierminister for Hamas desværre netop har svoret at indfri.

---

Offentliggjort i Berlingske Tidende 10. januar 2012 - ikke online



 


]]> Generelt Jette Plesner Dali Wed, 11 Jan 2012 11:29:06 +0100 støttekoncert på Det Kongelige Teater, Gl. Scene. Sad på 2. række.

Der var en fuldstændig fantastisk stemning, en gåsehudsgivende veloplagthed hos både sangerne og kapellet.

Der var stuvende fyldt med tilhørere, musikelskere, skuespillere, børn og voksne - i trængsel. Brandvæsenet havde inspiceret, og der stod folk langs væggene.

Der blev spurgt til kulturministeren, men han var jo taget til Kina, hvorfra han forsikrede, at han ikke ville fornærme nogen ..

Vel er der krise, og alle må holde for, siger de ansvarlige politikere. En prioritering jeg nok personligt mener, man kan sætte et stort spørgsmålstegn ved. For netop i krisetider er der (hårdt) brug for, at vi får mulighed for at lade op, samle ny energi, kraft og livsmod.

Skade at Uffe Elbæk ikke kunne være til stede. Han blev snydt for nogle fantastiske timer i selskab med verdens bedste operasangere, intense musikere og brændende, indignerede taler, der kom lige fra hjertet. Operakorets leder, Keith Warner gik ned på knæ og bad til, at nogen - en eller anden derude - ville lytte og redde hans kor.

Churchill talte i sin tid om, hvor vigtigt det er, at vi - også i svære tider - bevarer kulturen. Kulturen - det er os selv.



]]> Generelt Jette Plesner Dali Sun, 08 Jan 2012 10:16:52 +0100   Nikolaj Werk hævder 29/12, at der er stor forskel på opfattelsen af danskhed. For eksempel mener NW, at det er helt i orden, hvis et flertal i et muslimsk område, hvad dét så er for en størrelse, ønsker kønsopdeling i den lokale svømmehal.

Jeg er enig i, at forståelsen af dansk kultur og danskhed er overordentlig individuel. For mig handler det først og fremmest om, at kvinder og mænd har lige vilkår. Jeg betragter det som en af grundpillerne i et demokratisk samfund som det danske, at køn ikke skal adskille borgerne, ligesom race og etnicitet heller ikke skal det.

Det er helt i orden at være imødekommende over for nye medborgeres demokratiske ret til at være medbestemmende for, hvorledes samfundet skal indrettes. Men hvis dette medfører, at kønnenes ligestilling trues, så er der al mulig grund til at sige fra.

---

Offentliggjort i Jyllands-Posten den 31. december 2011
]]> Generelt Jette Plesner Dali Sat, 31 Dec 2011 10:52:50 +0100
  Socialudvalgsformanden deler ikke LEVs bekymring, hverken når det gælder lejlighedernes størrelse, små étværelses, eller området som sådan. De udviklingshæmmede loves "lyse og rummelige" boliger, og det lidt triste kvarter beskrives som "et godt og attraktivt byområde".

  Ingen kan vel være uenig i kommunens hensigtserklæring om at fremtidssikre tilbuddene til vore handicappede medborgere. Men spørgsmålet er, om det rent faktisk også er det, Kommunalbestyrelsen er i gang med?

  I forsommeren valgte Kommunalbestyrelsen således at nedlægge Klub 10, det eneste fritidstilbud i Frederiksberg Kommune for udviklingshæmmede børn i alderen 10-14 år. Disse transporteres nu istedet til LAVUK på Østerbro. Nogle børn kan slet ikke benytte LAVUK, da de er mindre kompetente - og dermed også mere støttekrævende. Disse børn efterlades så at sige mellem to stole.

  Jeg undrer mig over, hvilket menneskesyn der mon ligger til grund for disse beslutninger, som - forekommer det mig - rammer en i forvejen udsat gruppe hårdt.

  Vi hører hele tiden, at alle må holde for på grund af krisen. Alligevel har Kommunalbestyrelsen kunnet tage på studietur til New York. Et nyt, flot kulturhus til den nette sum af 200 mio. kroner, er der også blevet råd til.

  Vel er der ikke så mange stemmer i de udviklingshæmmede. Det er der til gengæld i deres pårørende.

---

Offentliggjort i Lokalavisen Frederiksberg den 15. december 2011
]]> Generelt Jette Plesner Dali Thu, 15 Dec 2011 15:10:20 +0100 bandbulle ud af sine personlige betragtninger, denne gang om Mellemøsten. Han langer ud efter danske debattører, der skældes huden fuld for at "bagtale muslimer i almindelighed og arabere i særdeleshed."

Nyholm selv er angiveligt vældig opmuntret af begivenhederne. Vist kræver den arabiske revolution menneskeliv, men herregud, der kæmpes videre. For frihed. Også for kvinderne.

Det er ganske vist.

Vesten har bare at forholde sig i ro og respektere denne nye tingenes tilstand. Iran skal trods utallige trusler om udslettelse af det demokratiske Israel have lov at fortsætte sine sysler med at skaffe sig atomvåben til formålet. Et israel som - ifølge Nyholm - er styret af "ekstreme nationalister, fanatiske bosættere og religiøse fundamentalister."

Man tager sig til hovedet.

Til trods for at det såkaldte "land for fred" projekt aldrig har givet den så højt besungne fred, forlanger Nyholm, at Israel uden videre opgiver de områder, som man erobrede tilbage i 1967. At de palæstinensiske ledere fortsat nægter at anerkende Israels ret til at eksistere, nævnes end ikke.

Nyholms fordømmelse af den israelske regering som eneansvarlig for udviklingen i Mellemøsten forekommer grotesk. Har de palæstinensiske ledere intet ansvar?

Hamas, den palæstinensiske afdeling af Det Muslimske Broderskab, mest kendt for sine selvmordsangreb og andre voldelige overgreb på civile, fik ved valget til det palæstinensiske parlament i 2006 magten i Gaza, mens Mahmoud Abbas kunne beholde Vestbredden. Siden er forholdene for den menige palæstinenser kun blevet værre. Mens Hamasledere kører rundt i fede firhjulstrækkere indkøbt i Egypten, er mange palæstinensiske børn angiveligt underernærede. Men det behøvede ikke være sådan.

Israel har netop overført tilbageholdte skatter og afgifter til Det Palæstinensiske Selvstyre. Og EU har ifølge The Commentator på sit budget for 2012 igen besluttet at hæve den økonomiske støtte til selvstyret med hele 30 procent, svarende til 100 mio. euro.

Jeg synes Per Nyholm skylder JP's læsere en forklaring. Hvordan er det muligt på én og samme tid at skyde på den israelske regering, men vende det blinde øje til de virkelige mørkemænd, Hamaslederne, der iskoldt og kynisk overlader den jævne palæstinenser til sin egen skæbne.


]]> Generelt Jette Plesner Dali Mon, 12 Dec 2011 08:18:16 +0100 Q Freedom får i Weekendavisen 18. november æren for at have gjort fænomenet "social kontrol" alment kendt. Artiklen giver endvidere indtryk af, at den relativt unge organisation agter at gøre op med overvågningen af først og fremmest indvandrerkvinder, som får deres personlige frihed begrænset.

Det lyder smukt, men er det særlig troværdigt?

I hvert fald synes socialdemokraterne Indre By, 3. kreds, at have et forklaringsproblem. Her sidder Karen West, næstformand i Q Freedom, i bestyrelsen og har således været med til at opstille Muhammed Aslam, beboerformand i Mjølnerparken, som kandidat til Københavns Borgerrepræsentation.

WA kunne 28. oktober fortælle, at Aslam gennem 2-3 år via sin personlige computer har haft direkte adgang til områdets 230 overvågningskameraer. En overvågning, som han ifølge anonyme kilder, der af frygt for repressalier ikke tør stå frem, angiveligt har brugt til at korrekse flere af Mjølnerparkens kvinder for ikke at være tildækkede.

På baggrund af WAs afsløringer udtaler bestyrelsen for Indre By, 3. kreds, blandt andet: "Det er nogle meget voldsomme anklager, der rettes mod Muhammed Aslam." Hvorefter man går over til nogle mere generelle holdninger til social kontrol, som ingen vel kan være uenige i. Det er for slapt.

I og med at Karen West er repræsenteret i begge bestyrelser og således har godkendt Muhammed Aslams opstilling for Socialdemokratiet, burde hun på baggrund af WAs meget alvorlige anklager insistere på en nærmere undersøgelse af sin partifælles kontroversielle overvågning af Mjølnerparkens kvindelige beboere.

Vælger Karen West at forholde sig passivt og alene henholde sig til den tvetydige udtalelse fra bestyrelsen i Indre By, 3. kreds, mener jeg, at hun påfører Q Freedom et alvorligt troværdighedsproblem.

---

(Offentliggjort i Weekendavisen 25. november 2011)


]]> Generelt Jette Plesner Dali Sun, 27 Nov 2011 06:38:35 +0100 ord skaber virkelighed".

Borgmesteren fastholder endvidere, at et godt integrationsarbejde må tage udgangspunkt i en ordentlig tone: ordet "ghetto" står angiveligt i vejen for at løse problemerne, så Allerslev foreslår uden videre, at ordet ghetto stryges fra debatten.

Den aktivistiske borgmester har allerede tidligere lovet, at hun vil omvende salafister, dvs. muslimer som ønsker at leve i overensstemmelse med islam, som den blev praktiseret af profeten Muhammed for 1400 år siden.

Til at bistå sig med omvendelsesarbejdet har den radikale borgmester allieret sig med Islamisk Trossamfunds ungdom, Munida og Muslimernes Fællesråd.

Det er her, kæden hopper af for fru Allerslev. Integrationsborgmesterens projekt er med disse tvetungede organisationer ved bordet dømt til at mislykkes.

Under Muhammedkrisen besøgte den fransk-algierske journalist, Mohamed Sifaoui Danmark. Sifaoui har tidligere infiltreret al Qaeda og været udsat for attentatforsøg og i en lang periode måttet leve under politibeskyttelse.

Ved besøget i Danmark lykkedes det ham at lave nogle skjulte optagelser fra Islamisk Trossamfund med bl.a. trossamfundets stifter, Abu Laban. Under interviewet kom det frem, at "vi er salafister, muslimske brødre". Sifaoui talte også med Abdul Wahid Petersen, om hvem Abu Laban forsikrede, at "han er meget tæt på os".

Under interviewet gav Abdul Wahid selv udtryk for, at "vores fjende er verdsligheden" og "jeg kan ikke lægge religionen væk, når jeg deltager i en politisk debat".

En tredje person, som - igen - er inde i varmen hos de radikale, er Zubair Butt Hussain, tidligere talsmand for Muslimer i Dialog, hvor Abdul Wahid Petersen også har siddet i bestyrelsen.

Muslimer i Dialog blev på et tidspunkt voldsomt kritiseret af terrorekspert, Lars Erslev Andersen for at have inviteret den radikale konvertit, journalist Yvonne Ridley, til at tale ved et stormøde i København. Ridley blev mødt med bragende bifald, bl.a. da hun kaldte videoer, der viser hvordan irakere slagter tilfangetagne gidsler, for "alternativ, nyttig nyhedsformidling" og roste Taleban.

Ligesom Anna Mee Allerslev tror også jeg på ordets magt for "med ordets magt følger ansvar. Ansvar for virkeligheden".

Desværre lever den radikale integrationsborgmester ikke selv op til sit personlige ansvar. Ved at indgå i et tæt samarbejde med såkaldt "moderate muslimer", in casu Islamisk Trossamfund og Muslimernes Fællesråd, går Allerslev netop salafisternes ærinde og svigter derved mere moderat orienterede muslimer, som er dødtrætte af, at sort-reaktionære, ultrakonservative islamister igen kaprer taleretten på vegne af samtlige muslimer i Danmark.











]]> Generelt Jette Plesner Dali Sun, 06 Nov 2011 11:22:42 +0100 spørgsmål til udvikligningen efter kommunalreformen. Noget af det kan vi nikke genkendende til, andet ser vi mere optimistisk på.

Det er rigtigt, at borgerne oplever en større afstand til kommunalpolitikerne, men det er der en forklaring på. Før kommunesammenlægningen var der 17 kommunalpolitikere til at servicere 8000 indbyggere, i dag taler vi om 27 til godt 45.000 borgere. Det kan mærkes.

Med hensyn til Erland Raahedes påstand om, at den kommunalpolitiske ambition kun rækker til konsensus, melder DF's byrådsmedlem i Favrskov, Torben Nielsen hus forbi. Han siger sin mening og holder, hvad han lovede i valgkampen. Det har det ganske rigtigt knebet meget med for politikerne fra V og S, som f.eks. før valget forsikrede, at de ikke ville være med til skolelukninger. Hvad sker der nu? Nu lukker de skoler.

At Favrskov kommune skulle være en fattig kommune er kun delvis korrekt. Favrskov er den af de billigst drevne kommuner i landet. Når Favrskov alligevel har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, skyldes det ene og alene udligningsreformen. Var den mere "fair", som det er så populært at sige, ville vi hvert år få et tocifret millionbeløb at gøre godt med.

Men der er lys i mørket.

Dansk Industri (DI) har for 2. år i træk udnævnt Favrskov til at ligge blandt top 10, når det gælder erhvervsvenlighed. Og vi er så heldige, at rigtig mange virksomheder vælger at placere sig i netop vores kommune. En udvikling vi hilser velkommen.

I disse år investeres milliarder i store bygge- og anlægsarbejder på bl.a. Aarhus, Horsens, Grenaa og Vejle havne. Og selvom sådanne arbejder skal i EU-udbud, så vil det betyde, at en stor andel af heraf afledte opgaver vil kunne varetages af lokale håndværkerfirmaer. Ifølge sekretariatschef Tom Elmer Christensen fra Danske Havne kan det bl.a. få betydning for reparation, installationer, vognmandskørsel, vejskilte, lokale ingeniørfirmaer, gartnere, tømrerfirmaer, smedefirmaer m.fl.

Vi håber at flere, også mindre lokale virksomheder, vil overveje at byde ind på nogle af disse arbejdsopgaver. Til gavn ikke bare for virksomhederne selv, men for hele Favrskov.

---

Indlægget er skrevet sammen med DF's byrådsmedlem i Favrskov, Torben Nielsen





]]> Generelt Jette Plesner Dali Tue, 27 Sep 2011 10:58:45 +0100 gruppevoldtægt.

Ifølge Politiet og Danmarks Statistik fører kun én ud af 30 voldtægter til retsforfølgelse af voldtægtsmanden. Én ud af tredive.

Problemet er så grelt, at Amnesty International ifølge journalist Gretelise Holm allerede for tre år siden påtalte det overfor regeringen, idet man mente, at kvinders menneskerettigheder krænkes: "Kvinder, som udsættes for seksuelle overgreb i Danmark, må opleve, at der kun er en ganske lille sandsynlighed for, at deres sag kommer for en domstol", skrev Amnesty International og fortsatte:

"Det er et brud på menneskerettighederne, når staten forsømmer sin pligt til at vise rettidig omhu og beskytte kvinder mod seksuelle overgreb, efterforske forbrydelser og retsforfølge formodede gerningsmænd. Ofre for seksuelle overgreb har krav på effektiv retsbeskyttelse, en retfærdig rettergang og oprejsning".

I vore nabolande ser det lige så sort ud. I Sverige er man ikke meget for at skrive om vold mod kvinder i det hele taget, men én af de få, der tør og gør, er forfatteren Liza Marklund, som i både bog- og artikelform tager emnet op, herunder også voldtægt:

"I 2008 blev 5446 voldtægter anmeldt, (en forøgelse på 15 procent fra året før). Af disse førte 1515 til tiltale. 260 gerningsmænd blev dømt.

Man regner med, at mørketallet er langt højere. Op mod 50.000 voldtægter om året ..

På ét område er Sverige dog langt foran Danmark, nemlig når det gælder gruppevoldtægt. BRÅ, Brottsförebyggande rådet har i flere år registreret gruppevoldtægt og konstateret, at denne forbrydelse - i takt med indvandringen - er mere end fordoblet fra 2000 til 2007. Man regner med, at mørketallet på området er 6-7 gange så højt.

Skulle nogen her i Danmark ønske at få belyst, hvor omfattende fænomenet gruppevoldtægt er, kommer man på hårdt arbejde. Gruppevoldtægt har nemlig ikke sin egen gerningskode og registreres derfor som sådan ikke.

Tidligere justitsminister Lene Espersen lovede tilbage i 2003 og igen i 2006, at gruppevoldtægt skulle have sin helt egen gerningskode, men i dag otte år senere er intet sket: "Voldtægt er voldtægt", oplyser Jesper Schultz, Rigspolitiet.

Og jeg tror ikke man kan klandre politikommissæren for at værdilade begreberne, her er blot tale om en nøgtern konstatering af, at politiet i Danmark i modsætning til deres svenske kolleger ikke er i stand til at registrere og behandle denne kriminalitetsform i POLSAS, politiets sagsbehandlingssystem.

Ønsker man et klart svar på såvel omfang som fakta om voldtægtsmændenes etniske og kulturelle baggrund, er man henvist til den meget omstændelige metode, der går ud på at ringe rundt til samtlige politikredse i Danmark, som herefter skal i gang med at tælle manuelt.

Det er derfor interessant, når dagbladet Politikens kontroversielle klummeskribent, Rune Engelbreth 22/8 2011 fremsætter følgende påstand:

"Gruppevoldtægter kendes længe før indvandringen og andelen var f.eks. procentvis højere i 1950'erne end i 1990'erne".

Med mindre Rune Engelbreth på given foranledning kan fremlægge solid, gennemarbejdet dokumentation for sin påstand, vil jeg uden at tøve ét sekund kalde ham for en groft manipulerende løgnhals.

Dansk Folkeparti har fået gennemført, at straffen for overfaldsvoldtægt fordobles. Alligevel kunne man 14/9 2011 i en rapport fra Altinget læse, at bl.a. voldtægtsstraffe er på vej ned. Gennemsnitsstraffen for voldtægt har således været faldende gennem to år i træk.

Det er også påfaldende, at mens der næsten ikke er grænser for, hvilke oplysninger der lægges frem om voldtægtsofrene, så er det påfaldende sparsomt, hvad offentligheden må få at vide om voldtægtsmændene, herunder deres etniske og kulturelle baggrund.
Det til trods for, at man blandt ofrene finder både grønlandske kvinder, kvindelige asylanter og udenlandske kvinder, der har fået opholdstilladelse.

Alt i alt finder jeg forholdene på voldtægtsområdet stærkt krænkende for retsfølelsen. Efter min personlige opfattelse nærmer det sig diskrimination. Vi kvinder må forlange, at der bliver sat fokus på, hvad der ligger til grund for, at så få voldtægtssager overhovedet fører til domfældelse. Ligesom vi må insistere på, at gruppevoldtægt får sin egen gerningskode, således at også denne form for vold fremover kan registreres og dokumenteres.

Når svenskerne kan, kan vi vel også.

---

Ovenstående indlæg blev i forkortet form fremlagt fra talerstolen ved DF's landsmøde 17.-18. september 2011.










]]> Generelt Jette Plesner Dali Wed, 21 Sep 2011 14:14:54 +0100 vælgermøde i kulturhuset Inside i Hammel. Det var den lokale formand for FOA Fag og Arbejde, som venligt havde inviteret. Jeg var den aften den eneste politiker fra blå blok, hverken konservative eller Venstre deltog i mødet.

Spørgelysten var stor blandt de fremmødte, men én ting som var påfaldende var, at såvel FOA's repræsentanter, ordstyreren som mine kolleger fra S, SF, Ø og R alle som én forsøgte at bilde de tilstedeværende ind, at efterlønnen afskaffes. Og ikke mindst, at Dansk Folkeparti ønsker efterlønnen afskaffet.

Intet kunne være mere forkert.

DF forhandlede som bekendt med flere partier, der ønskede at afskaffe efterlønnen. DF har reddet efterlønnen. Det er rigtigt, at den periode, hvor man kan gå på efterløn afkortes fra fem til tre år. Men det sker langsomt og gradvist over en årrække, ikke pludseligt som oppositionen gerne beskriver det.

Endvidere indføres til de nedslidte lønmodtagere, som ikke selv på noget tidspunkt har indbetalt til en efterlønsordning, et tilbud om senior-førtidspension, som man kan søge. Det særlige ved ordningen er, at sagsbehandlingstiden ikke må overstige 6 måneder, og at ansøgeren helt slipper for arbejdsprøvning og lignende.

Endelig hæves selve efterlønsbeløbet således, at det fremover svarer 100 procent til det maksimale dagpengebeløb.

Er man fyldt 57 eller ældre ved udgangen af 2010, berøres man slet ikke af ordningen.

Det passer altså ikke, når oppositionen dels ved FOA's møde i Inside, Hammel, dels i kæmpestore annoncer i diverse fagblade forsøger at bilde vælgerne ind, at efterlønnen afskaffes.

Jeg synes, at det ville klæde de faglige organisationer - såvel FOA som 3F - at sige sandheden i stedet for at præsentere vælgerne for sådan en skræmmekampagne.
]]> Generelt Jette Plesner Dali Tue, 13 Sep 2011 18:33:12 +0100
Socialdemokraternes statsministerkandidat, Helle Thorning lover på sin side, at der ikke bliver pillet ved hverken 24-årsreglen eller tilknytningskravet, skulle rød blok gå hen og vinde valget. Det virker dog ikke særlig troværdigt.

Hykleriet er ulideligt

I 2000 indførte SR-regeringen et alderskrav på 25 år for at få en ægtefælle til landet. Et bredt flertal i Folketinget støttede forslaget. Henrik Svane, de radikales ordfører på området udtalte dengang: "Vi ønsker med denne grænse at give de unge noget mere tid til selv at modnes, før de beslutter, med hvem og i givet fald hvornår de skal giftes".

I bemærkningerne til lovforslaget fortolkede man dengang menneskerettighederne således: "Det er (...) regeringens vurdering, at hverken Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller Danmarks øvrige internationale forpligtelser er til hinder for de foreslåede ændringer i betingelserne for familiesammenføring".

Socialdemokraterne gik et par år senere et skridt videre. Af sundhedsmæssige årsager foreslog partiet et egentligt forbud mod fætter-kusine ægteskaber, idet man bl.a. henviste til pakistanere, som - generation efter generation - indgik i sådanne ægteskaber.

Risikoen for at børn i fætter-kusine ægteskaber fødes med genetiske defekter og arvelige sygdomme er to til tre gange højere end hos børn født i almindelige ægteskaber, og hvis fætter-kusinebørnene herefter igen gifter sig med en slægtning stiger risikoen for DNA-fejl yderligere.

I Holland, hvor man har en stor befolkningsgruppe af indvandrere, heraf en meget stor muslimsk gruppe, har flere politikere længe været bekymret over, at børnedødeligheden er højere end i nabolandene. En udvikling nogle forbinder med den meget store gruppe kvinder med indvandrerbaggrund.

Ifølge en pjece fra det danske integrationsministerium er risikoen for genetiske fejl generelt forhøjet for de, der lever i ægteskaber med nært beslægtede.

De radikale foreslog på den baggrund på et tidspunkt et egentligt forbud mod fætter-kusine ægteskaber, bl.a. fordi man mente, der var en tæt sammenhæng mellem tvangsægteskaber og ægteskaber mellem fætter-kusine.

De radikale er vendt på en tallerken

Står det til partiets folketingskandidat, Manu Sareen, der selv har indisk baggrund, skal alle hindringer for udlændinge, som ønsker en ægtefælle til landet, nu ryddes af vejen:
Væk med 24-årsreglen, væk med pointsystem, væk med tilknytningskrav.

At unge piger helt ned til 14-årsalderen, måske endda yngre, tvangsgiftes af imamer, også i Danmark, betyder ikke noget. At unge kvinder - og nu også mænd - med indvandrerbaggrund i stigende grad henvender sig til kvindekrisecentre for at undgå arrangerede ægteskaber, betyder heller ikke noget.

Vigtigst for de radikale synes at være, at partiet kan spejle sig i egen, uendelig godhed.

Desværre er det aldrig rigtig lykkedes at få en seriøs og sober debat om de ufattelige lidelser, som børn af ægteskaber mellem nært beslægtede i flere tilfælde må udholde.

Nogle dør tidligt, flere når aldrig at blive teenagere. Og før de når så langt, har de måttet døje med forskellige arvelige sygdomme. Nogle er mindre af vækst. Andre får svære hudlidelser. Nogle handicappes på forskellig vis. Ofte rammes flere søskende indenfor den samme familie, hvilket igen føjer angst og frygt til de fysiske gener. Dør en storesøster f.eks. af kræft i 13-årsalderen, ja så er pigens lillebror fra det tidspunkt fuldstændig overbevist om, at også han vil dø, når han når samme alder.

Hertil kommer social isolation. Man holder sig for sig selv. Nogle forældre kommer måske fra en kultur, hvor det er skamfuldt at have syge, handicappede børn. Andre betragter det som "Allahs vilje" og nægter derfor børnene visse hjælpemidler, som ellers ville kunne højne børnenes livskvalitet. En del forældre bliver skilt; det er hårdt at holde sammen og holde ud med flere svært syge børn.

"Nu bygger vi op, i stedet for at bryde ned", lyder det frejdigt fra den radikale leder, Margrethe Vestager.

Vestagers floskler får mig til at tænke på, at nogen mener, at et civiliseret samfund kendes på, hvordan det behandler sine svageste. Hvis det er sandt, så bliver Danmark under en kommende R-S-SF og Ø regering intet mindre end helvede på jord for endnu flere børn.

For ikke at tale om, hvad en ændret udlændingepolitik vil koste de danske skatteydere.





]]> Generelt Jette Plesner Dali Mon, 05 Sep 2011 11:08:54 +0100
De forlanger folkeafstemning om en betalingsring rundt om København, men en stormoské i samme by - det må vælgerne ikke få lov at tage stilling til.

---

Offentliggjort i Ekstra Bladet 27. august 2011
]]> Generelt Jette Plesner Dali Sat, 27 Aug 2011 12:49:40 +0100 voldtaget, mens den stod i en fold med fire andre heste i Østjylland. Begge bagben og det ene forben var bundet med det tov.

Det er desværre ikke første gang, at vi hører om såkaldt "dyresex". I virkeligheden burde man kalde det voldtægt, for det er reelt, hvad der er tale om.

I Danmark er det ikke direkte forbudt at have sex med dyr. Ifølge dyrevelfærdsloven må man blot ikke udsætte dyr for overlast i form af "overanstrengelse, vanrøgt og mishandling".

De seneste fem år er et forslag om forbud mod dyresex blevet afvist tre gange. Norge indførte et forbud 1. januar 2011 "for at fremme god velfærd og respekten for dyr". Sverige indfører det i 2012.

Folketingets Retsudvalg afholdt 18. august høring på Christiansborg om dyremishandling og forbud mod dyresex. Heller ikke denne gang lykkedes det at overbevise politikerne om vigtigheden af et forbud.

Nu skulle man måske tro, at i det mindste Det Dyreetiske Råd, som har til opgave at følge udviklingen indenfor dyreværn, ville gå ind for et forbud, men nej.

Formanden, professor ved Københavns Universitet Peter Sandøe, anbefaler ikke et forbud mod dyrevoldtægt: "Sex for mennesker er forbundet med en masse tabu, og det har med vores personlige udvikling at gøre. For dyr er der ikke nogen skam forbundet med sex. Det er ikke noget, som for dem er specielt i livet", siger altså professoren.

For Peter Sandøe handler det altså om sex. Selve mishandlingen og skaderne på dyrene kerer han sig ikke om. Prøv lige at fortælle det til ejeren af shetlandsponyen.

I Dansk Folkeparti ønsker vi et forbud. Hellere i dag end i morgen.

---

Offentliggjort i Favrskovpostens netavis 24. august 2011




]]> Generelt Jette Plesner Dali Wed, 24 Aug 2011 08:25:53 +0100
I såvel rapporten som i en række af disse bake off dokumenter forsøger Redox at skabe et billede af et sammenvævet net af bevæbnede højreekstremister, der har infiltreret det danske samfund.

Og Redox dokumenterer til overflod sine påstande med et gruppebillede fra en polterabend af en sløret baby og indtil flere helt skarpe - men komplet uinteressante - fotos af øldrikkende mænd i en sejlbåd.

Ikke en del af højrefløjen
Det kunne vi for så vidt være bedøvende ligeglade med, var det ikke fordi Trykkefrihedsselskabet igen sættes i forbindelse med højreekstremister og grupper som White Pride og Dansk Front.

Lad det derfor være sagt med det samme: Trykkefrihedsselskabet er ikke - og har aldrig været - en del af højrefløjen. Vi er os selv.

Hermed mener vi et selskab, der har til formål "at træde i brechen for det frie ord hvor som helst, dette er truet, og uanset, hvem der truer det, idet foreningen støtter sig til grundlovens §77" - §1 i selskabets vedtægter.

Kæmper for ytringsfrihed
Vi er sat i verden for at kæmpe for ytringsfrihed - ikke for at advokere for en bestemt politisk observans.

Vi tilhører ikke noget "miljø", vi er ikke en del af et infiltrerende højreekstremistisk netværk, og vi er ikke hverken bevæbnede eller går ind for vold af nogen art.

Vi står vagt om ytringsfriheden, fordi vi mener, at ytringsfriheden er den vigtigste forudsætning for at kunne etablere og fastholde et åbent og demokratisk samfund.

Dermed kæmper vi selvsagt også for, at de konspirationsforvirrede venstreekstremister i Redox frit kan kolportere deres forvrøvlede sludder.

Men vi er nødt til at sige fra, når de tåger for langt ud ad tangenterne og oven i købet får både Jyllands-Posten og Politiken med på vognen.

Og vi vil meget have os frabedt at blive slået i hartkorn med voldelige ekstremister - det være sig islamistiske ekstremister eller dem, man finder på både højre- og venstrefløjen.

---

(Offentliggjort i Jyllands-Posten 17. august 2011 - indlægget er blevet til i samarbejde med Aia Fog, bestyrelsesmedlem i Trykkefrihedsselskabet)

]]> Generelt Jette Plesner Dali Wed, 17 Aug 2011 08:15:06 +0100