Peder Meyhoffs valgkamp - Kandidat for Enhedslisten i �stjylland

Kan udlicitering af reng�ring virkelig betale sig?

Peder Meyhoff — Tue, 10 Apr 2012 19:34:23 +0100

Indtil for ca. 25 �r siden blev stort set al reng�ring i offentlige lokaler udf�rt af offentlig ansat reng�ringspersonale. Men s� fejede Margaret Thatcher m.fl.�s nyliberalisme gennem ogs� dansk politik. Og borgerlige politikere gik p� barrikaderne for at f� udliciteret flest mulige offentlige opgaver. Og desv�rre fulgte store dele af Socialdemokratiet � med Poul Nyrup i spidsen � trop.

Man kastede sig f�rst over reng�ringen. Det var en opgave der nemt kunne skilles ud fra de �vrige offentlige opgaver, den blev udf�rt af relativt lavtl�nnede og ufagl�rte kvinder der var nemme at erstatte � og som ogs� havde sv�rt ved at k�mpe for deres job.

Kampen for at udlicitere blev garneret med et utal af beregninger der viste at der kunne spares store summer ved at lade private firmaer overtage reng�ringen. Det var ikke underligt at de fleste byr�d efterh�nden lod sig lokke. Men de s� ikke konsekvenserne.

Det viste sig hurtigt at reng�ringspersonalet gradvist blev p�lagt mere og mere arbejde, og at reng�ringen derfor blev d�rligere. Og talrige steder har for�ldre brokket sig over at reng�ringen p� skoler og i daginstitutioner nu er for d�rlig. Og det g�r de endnu!

Undervejs er det meste af det tidligere reng�ringspersonale blevet skiftet ud. De kunne ikke holde til det nye tempo og/eller ville ikke st� model til den stadig d�rligere reng�ring de var tvunget til at levere. Men umiddelbart sparede kommunerne penge. Og det var det, der talte for langt de fleste byr�dspolitikere.

Men det b�r v�re indlysende for de fleste at den lave pris er alt for h�j, at den har alt for store konsekvenser. Det har gennem l�ngere tid v�ret klart at der i udbredt grad snydes med b�de l�nninger og arbejdstilladelser inden for reng�ringsbranchen. Fra at v�re et job for lokale kvinder ansat i deres egen kommune, er det nu blevet et eldorado for smarte bagm�nd med moderne slaveri-virkomheder.

I slutningen af marts var SKAT p� uanmeldte kontrolbes�g p� 9 institutioner; her m�dte man 25 reng�ringsfolk � og heraf arbejdede kun 10 lovligt. De �vrige arbejdede enten sort, manglede arbejdstilladelse eller stak simpelthen af uden at blive kontrolleret. Tre sagde at det var deres f�rste dag p� job, hvilket er en almindelig m�de at snyde p�.

Ved aktionen tjekkede SKAT ansatte fra 7 underleverand�rer; heraf havde de 6 problemer med deres tilladelser.

Disse afsl�ringer er blot den seneste af en lang r�kke fra de sidste m�neder. Man kan l�se om dem p� Fagbladets hjemmeside � se her temaet Den beskidte reng�ring.

Vi st�r alts� nu i en situation hvor politikere i massivt omfang har udskiftet lokalt reng�ringspersonale � der jo betalte en p�n del af deres l�n i skat � af udenlandsk og/eller sort reng�ringspersonale der dels f�r en meget lav l�n og dels ikke betaler skat i Danmark. Hertil kommer at reng�ringen jo fortsat er for d�rlig; der klages i hvert fald stadig over reng�ringen mange steder.

Sp�rgsm�let er s� om det dansk samfund har tabt eller vundet p� udliciteringerne af reng�ringen. Svaret er ret enkelt: vi har tabt!

P� plussiden kan der kun n�vnes én ting, det er umiddelbart blevet billigere.

P� minussiden kan derimod n�vnes mange ting: d�rligere reng�ring, lavere skatteindt�gter, st�rre udgifter til kontrol af underleverand�rer og ansatte, udgifter til politi og domstole (fordi der i en del af sagerne er tale om regul�r menneskehandel og slavelignende arbejde). Foruden selvf�lgelig det moralske problem det er at benytte sig af underbetalt og/eller sort arbejdskraft der endda nogle gange arbejder og bor under n�rmest slavelignende forhold.

Men én ting er det moralske og etiske, det kan man jo som borgerlig politiker v�lge at lukke �jnene for.

Noget andet er om samfundet virkelig har sparet penge ved udliciteringen. Det kunne v�re interessant med en opg�relse af �konomien. Det skulle ikke undre mig om de lavere skatteindt�gter og de nye udgifter til kontrol og politi mv. faktisk er st�rre end den umiddelbare gevinst ved at udlicitere.

Selv borgerlige politikere er vel n�dt til at forholde sig den side af sagen. Kan det virkelig betale sig?

Efter nyt�rstalen: Stop snyderne

Peder Meyhoff — Sun, 01 Jan 2012 21:03:44 +0100

Helle Thorning-Schmidt har bestemt ret n�r hun i sin nyt�rstale siger � Det st�der mig og mange andre, hvis der er nogen, der ikke yder deres. Eller ligefrem snyder.�

Det st�der ogs� mig. HTS har selvf�lgelig ret I at vi skal tage ansvar for det samfund vi er en del af. Det danske samfund er blevet sammenlignet med humlebien der jo heller ikke burde kunne flyve. Men b�de humlebien og Danmark flyver jo.

Det kan if. HTS kun lade sig g�re �n�r vi alle forst�r, at vi skal yde det, vi kan til f�llesskabet. Ingen kan bare kr�ve. Enhver m� sp�rge sig selv. Hvad kan jeg g�re?�

Jeg er enig. Hvis Danmark skal blive ved med at flyve, skal vi alle bidrage � i stedet for kun at t�nke p� vores egne privat�konomiske fordele. Men hvem er det s� HTS vil have til at bidrage?

HTS kom med nogle eksempler. Sort arbejde. Og at chefer bevilger sig selv l�nforh�jelser p� trods af at de forlanger at medarbejderne skal holde igen med l�nkrav. Jeg er fortsat enig � med det forbehold at man selvf�lgelig skal kunne hj�lpe hinanden uden at det n�dvendigvis skal beskattes. Det m� afh�nge af hj�lpens omfang og hvor t�t bestilleren og udf�reren er p� hinanden.

Men hvad med de multinationale selskaber der ikke betaler skat i Danmark? Hvorfor kan fx nogle benzinselskaber slippe for at betale skat i Danmark? Der er jo nogle der betaler, men Q8 g�r fx ikke. If. politiken.dk 7. sept. i �r har Q8 ikke betalt skat i Danmark i 29 �r. Vi b�r alle boycotte Q8 og i stedet k�be vores benzin hos de selskaber der faktisk bidrager til f�llesskabet.

I det n�ste halv�r har Danmark og HTS en stor mulighed. Nemlig at f� brugen af skattely p� dagsordenen overalt i Europa. N�r privatpersoner og virksomheder gemmer deres overskud p� eksotiske adresser fjernt fra Danmark, snyder de ogs� f�llesskabet. Og her snydes der sikkert for langt mere end b�de det sorte arbejde og snyderiet med offentlige ydelser tilsammen. Men vi lader det ske � n�rmest som en naturlov.

Men hvorfor skal den slags snyde-selskaber have lov at operere i Danmark og i de �vrige EU-lande. Deres form�l er jo ikke at bidrage til f�llesskabet, men at stj�le fra f�llesskabet. Hvorfor skal vi blive ved at finde os i det?

Jeg ved godt at Danmark har f�et lavet en del aftaler gennem de seneste �r som har gjort det sv�rere at bruge nogle lande som skattely, men skattesnyderne kan forel�big bare g� til andre lande � eller g�re deres transaktioner mere uigennemsigtige. Og der er helt sikkert mange europ�iske lande der har endnu mindre tjek p� snyde-selskaberne end Danmark har. S� jo, her ligger uden tvivl en relevant f�lles-europ�isk opgave!

Om Lars Barfoed og De konservatives mangel p� �konomisk indsigt - eller historien om hvorfor vi fik de afdragsafrie l�n

Peder Meyhoff — Mon, 26 Dec 2011 21:17:09 +0100

Forleden kunne man i Jyllands-Posten l�se at Per Stig M�ller fra De konservative lagde luft til den strukturreform som ellers netop var en af De konservatives store sejre � den der nedlagde amterne, gjorde mange kommuner meget st�rre, flyttede rundt p� titusindvis af ansatte og forringede servicen p� en r�kke omr�der. Det er godt at M�ller nu kan se problemet, men det er bare alt for sent. Skaden er sket og n�ppe til at genoprette. Men gad vide hvor mange milliarder den har kostet skatteyderne?

Ser man tilbage p� De konservatives politik gennem de sidste ti �r, har det v�ret en lang katastrofe som har ramt ganske almindelige mennesker, ogs� p�ne borgerlige v�lgere, h�rdt. Den ene reform efter den anden � foruden strukturreformen bl.a. ogs� de afdragsfrie l�n, politireformen, domstolsreformen og tinglysningsreformen - har skabt kaos og store problemer.

Dagbladet Information tillod sig forleden at bore i et af s�rene ved at genopfriske hvad Lars Barfoed sagde da Folketinget i 2003 vedtog at indf�re de afdragsfrie l�n. Tillad mig at citere fra Information:

�Fra talerstolen fremlagde Lars Barfoed en �konomisk grunds�tning: Over en periode p� 10 �r vil en boliginvestering altid stige. S� enkelt er det! Derfor ville det n�rmest v�re som at stj�le fra befolkningen, hvis Folketinget ikke vedtog loven om de afdragsfrie l�n, lod Lars Barfoed forst�:

�Det afg�rende er naturligvis, om afdragsfrihed i op til en 10-�rig periode vil indeb�re en risiko for, at pantets v�rdi forringes til mindre end l�nets restv�rdi. Ser man historisk p� det, vil man s� opdage, at prisudviklingen p� ejendomsmarkedet altid over en 10-�rig periode viser en stigning. S�dan viser historien, at det er�.�

Nu vil jeg ikke beskylde Lars Barfoed for at v�re dum, men den indsigt han � sammen med resten af De konservative � dengang udviste, er simpelthen for ringe. Ganske vist er han ikke den f�rste politiker eller filosof der har troet vi var ved afslutningen af den historiske udvikling, og at alt bare ville forts�tte fremad, fremad, fremad � mens aktie- og boligejerne bare blev rigere og rigere. Men alligevel, De konservative v�lgere har vel ogs� krav p� at deres valgte repr�sentanter udviser et vist minimum af omtanke.

Sagen er � og det burde Lars Barfoed og De konservative naturligvis vide � at kapitalismens historie jo er en lang perler�kke af skiftevise opsving og kriser. Og jo mere ureguleret den har v�ret, des st�rre har udsvingene v�ret � og des flere almindelige mennesker har set deres opsparing, aktier eller friv�rdier styrte sammen som korthuse.

Jeg medgiver gerne at kapitalismen har skabt stor fremgang og givet b�de arbejde og indt�gter til generationer af arbejdere � som takket v�re fagforeninger og arbejderpartier ogs� efterh�nden har f�et b�de en st�rre del af kagen og ogs� ordnede arbejdsforhold med ret til ferie og barselsorlov og meget andet godt.

Men den har ogs� igen og igen kastet de samme arbejdere ud i arbejdsl�shed n�r tiderne er vendt. Og mange gange er det alts� ogs� g�et ud over kapitalisterne selv � og som vi kan se nu, ogs� sagesl�se boligejere der har v�ret s� naive at stole p� Barfoed og De konservative � og som troede at de nye smarte afdragsfrie l�n var en slags trylledrik der gjorde det muligt for dem at k�be noget de egentlig ikke havde r�d til.

Lad mig slutte med at genopfriske historien om den europ�iske kapitalismes vistnok f�rste st�rre krak � tulipankrakket i Holland i 1637. Det sker i h�bet om at Lars Barfod og hans parti vil indse at konservatisme ogs� handler om at l�re af historien og om at t�nke sig om:

Tulipanen kommer oprindeligt fra Iran og Tyrkiet, hvor den allerede for 1000 �r siden var blevet popul�r som prydplante. Efterh�nden blev den spredt til Europa, og kort f�r 1600 n�ede den til Holland. Her blev den ogs� popul�r, men den var i begyndelsen sv�r at skaffe - og derfor steg prisen i takt med eftersp�rgslen.

I l�bet af 1630'erne blev l�gene imidlertid investeringsobjekter, og priserne fortsatte opad. Det var dog ikke umiddelbart selve l�gene man handlede med, men s�kaldte 'futures' dvs. aftaler om et fremtidigt k�b, finansieret vha. veksler.

L�g kan formere sig, men kun én gang om �ret, og man handlede s�ledes med l�g som s�lgeren forventede at kunne h�ste efter v�kstperioden. Ved indg�elsen af handelen betalte k�beren derfor kun 10% af den aftalte pris.

Priserne fortsatte imidlertid op - indtil den 4. februar 1637. Her var prisen for de mest attraktive l�g n�et op p� mere end 10 gange en fagl�rt h�ndv�rkers �rsl�n. Men den dag var der tilsyneladende nogle investorer der s�ede tvivl om de h�je priser. Og p� ganske kort tid faldt priserne dramatisk, og markedet for tulipanl�g faldt helt sammen.

Mange mistede store formuer, nogle f� scorede kassen - og Hollands handel var i flere �r h�mmet af krakkets eftervirkninger.

Om manglen p� h�flighed og v�rdig omgang med andre mennesker

Peder Meyhoff — Mon, 19 Dec 2011 21:50:05 +0100

Torben Steno beklager i en ny bog at danskerne er b�vede og ubeh�vlede. Det har han m�ske ikke helt uret i. Men det er forkert n�r han giver 68�erne skylden. Ganske vist gjorde 68�erne os dus med stort set alle, og respekten for autoriterne blev ogs� brudt ned. Heldigvis. Men som jeg husker det, blev vi ved med at behandle hinanden ordentligt.

Jeg vil ikke g�re mig til ekspert p� sp�rgsm�let, men mon ikke det handler mere om at byerne er vokset, at vi kommer mange forskellige steder fra, at vi har meget forskellige arbejdssituationer, og at vi ikke l�ngere har ret mange f�lles erfaringer. De store industriarbejdspladser er v�k, vi arbejder ikke l�ngere i nabolaget, og mange af os skifter endda j�vnligt arbejde. Vi er m�ske nok stadig dele af netv�rk, men de er langt mere adhoc-pr�gede end tidligere. Vi ser ikke l�ngere os selv som del af en helhed, men som universets centrum.

Jeg vil dog mene at medierne og politikere har hovedansvaret for at vi er blevet s� ubeh�vlede som Steno siger. Det er medierne og politikere der g�r forrest i svinerierne. N�r man ikke umiddelbart kan overbevise sine l�sere om at dette eller hint standpunkt er fornuftigt, sviner man modstanderne til. Sk�nt vi l�rer vores b�rn at de ikke m� mobbe � ja de fleste skoler har endda en egentlig politik mod mobning � s� mobber medier og politikere p� livet l�s. I stedet for at argumentere mod socialdemokraternes politik, kalder man deres leder for Gucchi-Helle. Og det er bestemt ikke p�nt ment!

Vi har for f� dage siden kunnet l�se hvordan Venstre Traktor-Troels (og det udtryk er nok heller ikke p�nt ment!) bruger �genavne om politiske modstandere og s�gar sine egne medarbejdere. Sin nu tidligere departementschef kaldte han angiveligt �Hunden�. Og i sommer kaldte en anden V-minister, S�ren Pind, EU-eksperten Malene Wind for �Halv-Vind�.

Det ser umiddelbart ud til at is�r Venstres politikere er slemme til at mobbe deres politiske modstandere, men de er ikke ene om det. Jeg har n�vnt Traktor-Troels ovenfor; det er jo ikke bedre end Gucchi-Helle. Det var dog vistnok Connie Hedeg�rd der lancerede udtrykket Traktor-Troels, men det blev grebet med kysh�nd af den dav�rende opposition.

Naturligvis skal man lov til at kritisere sine politiske modstandere, men det er ikke ser�st at g�re grin med hverken deres tasker eller fritidsinteresser � s� l�nge de er fuldt lovlige. Men man skal g� efter bolden, ikke efter personen. I moderne politik er det imidlertid mere virkningsfyldt at g�re det sidste; kan man f� et �genavn eller lignedne til at h�nge fast, virker det som lort, og v�lgerne flygter som vi fx s� det da Poul Nyrup fik en cykelhjelm p� der var for lille.

Jeg mener bestemt at Villy S�vndal traf et forkert valg da han valgte at blive udenrigsminister. Det er tydeligt at SF i dag har h�rdt brug for ham hjemme. Men det er ikke fair at kritisere hans engelsk. Det er hverken v�rre eller bedre end Lars L�kkes � eller Anders Foghs da han var statsminister. Og fuldt p� h�jde med mange andre statslederes engelsk.

Men ogs� medierne har deres del af ansvaret. Det g�lder is�r BT og Ekstrabladet der j�vnligt bringer forsider hvor politikere (og andre kendte) h�nges ud med store bogstaver og st�rre eller mindre berettigelse. Man kan fx se hvor ofte Helle Thornings skattesag har v�ret p� forsiden af BT, selvom det efterh�nden har vist sig at der ikke var noget at komme efter.

Jeg vil ogs� tro at sagen om Muhammed-tegningerne var et vigtigt sk�ringspunkt. Med den � og med de meget firkantede forsvar for ytringsfriheden, ogs� n�r den blev brugt til at h�ne andre mennesker � blev omtanken definitivt kastet over bord. Fra da af var det sanktioneret fra allerh�jeste sted � nemlig fra den dav�rende statsminister � at ytringsfriheden stod over b�de h�flighed og omtanke.

Mens jeg skriver dette, har b�de Ekstrabladet og BT en sag om Joachim B. Olsens facebook-skriveri p� forsiden. Hos BT hedder det: Joachim B. Olsen bad mig lukke r�ven. Her er det tilsyneladende LA-politikeren der er ubeh�vlet. Men han er da vist ikke en gammel 68�er!

Ekstrabladet holder sig heller ikke tilbage. Her kan man bl.a. l�se at udkantsminister Carsten Hansen kaldes �et talentl�st fjols�. Jeg ved ikke om avisen har ret, men det er jo dog meget tidligt at d�mme ham; han har trods alt kun v�ret minister i et par m�neder.

Et andet sted hvor aviserne svigter, er i deres kommentar-spalter. Her kan man �benbart f� lov at skrive n�rmest hvad som helst. Et par tilf�ldige klip fra Jyllands-Posten aktuelle debat om f�devareministerens rygekabine:

�Hvorfor pokker skal vi forholde os til alle andre politikeres naragtige opf�rsel. Er det virkelig alt, socialkammeraterne kan str�kke sig til i argumentation. Konen kan sgu bare skrubbe ud og ryge, som alle andre��, �En f�devareminister der ikke orker at tage trapperne og ryger som en skorsten, og jeg ved ikke rigtig, om sundheden ligefrem sprudler ud af hende�� og � Man skal ikke kommentere folks udseende, men for Mette g�r jeg gerne en undtagelse. Hvordan kan det v�re at socialistiske pamperkvinder altid ser s�dan ud? Overv�gtige med kedeligt h�r og trist t�j, og altid med skinger stemmef�ring�.

Man kunne jo faktisk have valgt en helt anden vinkel, nemlig at det er befriende at f�devareministeren hverken ligner en frelst sundhedsfanatiker en fanatisk spelt-moster!

Naturligvis kan JyllandsPosten ikke umiddelbart g�re for at der er nogle l�sere der skriver den slags, men avisen kan jo v�lge at f�lge med i deres debatter og fjerne deciderede mobberier. N� nej, alle har jo deres ytringsfrihed � og her har JP jo g�et forrest � ogs� n�r det g�lder om at h�ne og tilsvine andre.

Det v�rste er m�ske s� oven i k�bet at de tre klip er hentet fra en debat i forl�ngelse af en Ralf Pittelkow-kommentar. Her er Pittelkow imidlertid kun ude efter Mette Gjerskovs rygekabine. Han n�vner slet ikke at Lars L�kke � if. pressen � ogs� fik en skatteyderbetalt rygekabine da han var statsminister. S� Pittelkow kunne bestemt ogs� tr�nge til et kursus i h�flighed og v�rdighed, som Torben Steno efterlyser.

Balladen om de 'sorte' penge - og de andre 'sorte' penge

Peder Meyhoff — Mon, 21 Nov 2011 23:17:02 +0100

I disse dage har den borgerlige presse rigtig travlt med DKP's Moskva-penge. Det er ganske vist ingen nyhed, men det er sikkert en god m�de at pr�ve at k�re Ole Sohn tr�t p�. Man kan i hvert fald s� mist�nkeligg�relse. Og s� slipper man jo da for at skulle tage stilling til hvordan han klarer at v�re minister i dag.

Men selvf�lgelig er det noget gris med de penge. Jeg var selv medlem af VS dengang, og vi var meget misundelige over de enorme resurser DKP r�dede over. S� vidt jeg husker vidste vi godt - eller troede vi vidste - at Moskva stod bag. DKP var jo rigtig god til at lave store indsamlinger dengang, og her kunne man let skjule nogle Moskva-penge.

Men nu er det der med at give 'sorte' penge til sine politiske venner jo ikke kun noget Ole Sohn har gjort. Husk at de politikere der i dag st�r frem og siger at Nords�-aftalen skam er rigtig god for staten, jo er medlemmer af partier der har f�et �konomisk st�tte af mindst et af de selskaber der henter olien op. Er det bedre? Selvom pengene jo nok figurerer i partiregnskaberne, s� er de da liss� odi�se som DKP's Moskva-penge.

Man kan ogs� minde om at Lars L�kke engang i 1980'erne var i Afghanistan for at overr�kke 600.000 kroner ind til bygningen af en k�nsadskilt drenge- og pigeskole i den mujahedin-kontrollerede Logarprovins. Var det bedre? Var Lars L�kkes penge renere end Ole Sohns? Mon Lars L�kke og hans Mujahedin-venner opgav bel�bet til til skattev�senet i Afghanistan? Og hvad mon Karzai nu siger til at Lars L�kke var med til finansiere de mujahedinere - der senere konverterede til talebanere.

Der blev taget flere billeder fra overr�kkelsen, bl.a. et hvor Lars L�kke st�r og f�gter med en AK 47'er. Jeg ville gerne vise billedet her, men kan se at fotografen ikke bryder sig om at man viser det uden tilladelse. Og det respekterer jeg. Men jeg kan henvise til mange steder hvor billedet ligger p� nettet. S�g selv p� Lars L�kke mujahedin!

Og hvad man kan m� l�re af det?

Man kan i hvert fald l�re at der for mange borgerlige medier og politikere g�lder to standarder n�r vi snakker om tilskud til politisk arbejde. Én for de r�de, og en en helt anden for de bl�.

Da Lars L�kke blev glad for at han tabte valget

Peder Meyhoff — Tue, 15 Nov 2011 21:57:17 +0100

Mandag den 15. november stod det helt klart for Lars L�kke at han kan v�re glad for at bl� blok tabte valget. Den dag vedtog et komfortabelt flertal i det nye folketing nemlig en r�kke �ndringer der med ét slag v�ltede de mest markante af de symbol-stramninger som Dansk Folkeparti tidligere har f�et V og K med p�.

Nu er det slut med at afviste asylans�gere der ikke kan hjemsendes, skal sidde og sygne hen i asylcentrene, nu er det slut med at etablere en fysisk kontrol ved gr�nsen, nu er det slut med at komme i f�ngsel blot fordi man bliver taget med en kniv i sin bil. Og nu bliver den kriminelle lavalder igen sat op til 15 �r. Og ogs� andre af DF�s symboler bliver fjernet.

Det er muligt at Lars L�kke godt kan leve med at disse forskellige DF-symboler nu forsvinder. De m� trods alt have gjort ondt i hans liberale hjerteblod. Men han var jo tvunget til at f�je DF, bl.a. for at kunne forringe dagpengene og efterl�nnen.

Det interessante var imidlertid at det ikke kun var regeringen og Enhedslisten der fjernede DF-symbolerne. Nej, Liberal Alliance var med. Og det viser ganske tydeligt hvor sv�rt livet ville v�re blevet for Lars L�kke hvis bl� blok havde vundet, s� han var blevet afh�ngig af b�de DF og LA.

I valgkampen var der megen snak om hvor sv�rt det ville v�re for de r�de partier at holde sammen � og som vi har set, er der bestemt ogs� nogle udfordringer. Men der var ingen der talte om de bl�s tilsvarende vanskeligheder. Det s� vi imidlertid ved mandagens symbol-v�ltning. For selv om LA og DF begge er bl�, s� st�r de alts� ikke sammen.

S� mon ikke Lars L�kke i sit stille sind gl�der sig over at han slap for at skulle forlige de to.

Er enhver sin egens lykkes smed? Tja, men vi har ikke lige gode hammere

Peder Meyhoff — Thu, 08 Sep 2011 10:34:58 +0100

En af mine kolleger sagde forleden �Jeg mener at enhver er sin egen lykkes smed�. Det kom umiddelbart lidt bag p� mig, for vi er gymnasiel�rere og derfor meget hyppigt konfronteret med unge med problemer. Unge, der af den ene eller anden grund har sv�rt ved at v�re en god smed for deres egen lykke.

Naturligvis kan man let blive fristet til at brokke sig over elever, der pj�kker, kommer for sent, ikke l�ser lektier, ikke afleverer deres opgaver eller som bruger skoletiden p� spil p� nettet eller andre uvedkommende aktiviteter.

Men n�r man kommer t�ttere p� de unge, viser det sig imidlertid at de ofte har problemer af en eller anden art. Nogle har f�et �forkerte venner�, andre har psykiske lidelser eller ADHD, andre kommer fra et hjem med store problemer (skilsmisser, alkohol, vold mv.), nogle har v�ret mobbeofre i folkeskolen osv. En stor del af eleverne kommer i �vrigt fra hjem hvor ingen af for�ldrene har en l�ngerevarende uddannelse.

Alt dette g�r snakken om egen lykkes smed meget forenklet. Jeg afviser ikke at man selvf�lgelig har et medansvar for hvordan ens liv bliver � og om man fx f�r taget sin studentereksamen og siden gennemf�rt en l�ngerevarende uddannelse. Ligesom man senere har et ansvar for om man lader sig lokke til at k�be et hus der er for dyrt, til at tage for dyre l�n, drikke for meget alkohol, glemme at f� motion � eller g�re mange andre t�belige ting.

Men n�r den unge st�r i smedjen og skal til at tage fat, er der alts� nogle der st�r med en fin og effektiv hammer, mens andre m� n�jes med en lille og ineffektiv.

I et rigtigt velf�rdssamfund skal vi imidlertid pr�ve at udruste alle unge med en hammer af samme st�rrelse. Ikke fordi vi alle skal v�re ens, men for at vi reelt f�r lige muligheder � og i hvert fald alle f�r mulighed for at udfolde vores resurser p� den bedst mulige m�de.

Det har vi pr�vet at g�re i Danmark og de andre nordiske lande. Og med ret stor succes. Vi har bedre end andre lande form�et at udnytte ogs� de fattige b�rns resurser, ogs� de intellektuelle, og dermed har vi f�et en h�j social mobilitet og ogs� en relativ stor velstand. Derfor har rigtig mange b�rn af b�de husm�nd, arbejdere, enlige m�dre og andre svage grupper b�de f�et h�j uddannelse, velstand og god lykke.

Det er derfor ikke kun af humanistiske grunde at vi skal tage h�nd om de svage og dem med problemer, men ogs� fordi det styrker det samlede samfund. Under VKO er der imidlertid blevet skruet ned for disse anstrengelser, m�ske ikke af ord, men i praksis. Der er s�ledes nu f�rre unge der f�r en ungdomsuddannelse end der var i 1995.

Samtidig har vi nu 65.000 b�rn hvis for�ldre har en indkomst under fattigdomsgr�nsen. Det er en stigning p� 51 % i VKO�s regeringstid. Det er is�r b�rn i det s�kaldte udkants-Danmark, men ogs� i K�benhavn og i dele af Vestegnen er der mange b�rn under gr�nsen.

�rsagen er i h�j grad politisk. Det er de lavere ydelser som VKO har indf�rt: starthj�lpen, introduktionsydelsen, kontanthj�lpsloftet og 450-timers-reglen der er skyld i at flere b�rn nu vokser op i fattige hjem.

Hvilken hammer mon disse 65.000 b�rn mon bliver udstyret med n�r de skal til at smede deres lykke?

I stedet har regeringen forgyldt boligejerne (is�r de rige) og givet skattelettelser (is�r til de rige). Det er s�danne politiske m�l der er vigtige for VKO, det med ungdomsuddannelserne og de fattige b�rn er kun noget de snakker om!

Noget andet er imidlertid at hvis man virkelig skal lade alle unge starte med en hammer der er � nogenlunde � lige god, s� skal man beskatte arv og formue. Ellers bliver det alt for meget �dine for�ldres velstand er din lykkes smed�

Flad skat - hvordan er det lige det g�r i Estland, Letland og Litauen?

Peder Meyhoff — Tue, 06 Sep 2011 22:58:38 +0100

Det er �benbart is�r yderfl�jene � Enhedslisten og Liberal Alliance � der g�r frem i �jeblikket. Og det er bl.a. de unge v�lgere der tr�kker begge partier op. Det er ikke s� m�rkeligt, de unge er ofte tiltrukket af yderfl�jenes klare holdninger.

Der er ogs� ligheder mellem de to partier. Liberal Alliance g�r bl.a. til valg under parolen �F�rre forbud�, og det er Enhedslisten enig i. Vi er fx tilh�ngere af at man p� en eller anden m�de lovligg�r indtagelse af hash, evt. i form af �den hollandske model�. Men vi vil ikke fjerne de forbud der er med til at beskytte andre mennesker, som fx forbud mod at k�re over for r�dt, mod at k�re spritk�rsel og snyde i skat.

Vi er ogs� enige med LA i at det vil v�re decideret t�beligt hvis Danmark tilslutter sig euroen. Heldigvis blev det et nej sidst vi stemte, og vi kommer n�ppe til at stemme om den igen de f�rste mange �r - om nogensinde.

Vi er skam ogs� enige i at bureauet skal slankes. Is�r er der behov for afvikle mange af de mange kontrol- og styringssystemer som VKO har indf�rt � fx de nationale test i folkeskolen. Vi mener at man kan n�jes klare m�l, gode l�rere, mere efteruddannelse og f�rre elever i klasserne.

Og en fjerde ting, vi er ogs� enige i at multimedieskatten skal fjernes. Det er en helt forkert m�de at beskatte de goder som nogle skatteydere f�r af deres arbejdsgiver. Tv�rtimod b�r l�nmodtagerne i h�jere grad blive i stand til at arbejde hjemme � hermed spares b�de tid og CO2-forurening.

Men s� stopper enigheden vist ogs�. Vi er helt klart modstandere af LA�s �nsker om at reducere skatterne. Det lyder naturligvis ganske besn�rende at en flad skat p� 40 % vil s�tte gang i �konomien, og umiddelbart vil det m�ske v�re tilf�ldet. Men der er bestemt ingen sikkerhed for langsigtet gevinst.

Der er i hvert tre argumenter mod den flade skat. For det f�rste vil den medf�re en stor omfordeling til fordel for dem med de st�rste indkomster � de vil naturligvis slippe billigere end de g�r i dag. Omvendt vil folk der kun betaler bundskat, komme til at betale mere i skat.

LA vil ogs� forenkle skattesystemet og det m� vel forst�s som at de vil fjerne en r�kke fradrag. Imidlertid er der mange af disse fradrag der har en besk�ftigelsesfremmende effekt; det g�lder fx transportfradraget.

Endelig er der ikke nogen som helst garanti for at dem der f�r fordel af de lavere skatter, faktisk vil bruge de ekstra penge p� en m�de s� �konomien vokser � og da slet ikke her i Danmark. De kan s�tte pengene i banken, bruge dem til at spekulere for, k�be guld, kunst eller andre importerede varer eller de kan tage p� ferier i udlandet.

Ser man rundt i verden, kan man ikke finde reelle argumenter for at lavere skatter for de rige, giver mere velst�ende samfund. USA er et godt eksempel p� det modsatte. Et andet eksempel kan v�re Estland, der efter selvst�ndigheden indf�rte flad skat. Det gav � sammen med landets optagelse i EU i 2005 � umiddelbart stor v�kst, men til geng�ld blev Estland ramt meget h�rdt af den �konomiske krise fra 2008.

I 2008 faldt BNP�et med 5,1 %, og i 2009 skrumpede �konomien med yderligere 13,9 %. Estland var dermed et af de lande der blev h�rdest ramt i hele EU. Fra januar til maj 2009 blev arbejdsl�sheden mere end fordoblet. Den toppede i 2010 med 16 %, det fjerde h�jeste i EU. Siden er den dog faldet lidt til nu (marts 2011) 13,8. Endnu v�rre er det dog at underst�ttelsen er langt lavere end i Danmark, og mange af de arbejdsl�se lever derfor nu et meget fattigt liv.

Ogs� Letland og Litauen indf�rte hurtigt flad skat efter selvst�ndigheden. De har pt. EU�s anden og tredje h�jeste arbejdsl�shed (kun Spanien ligger h�jere). Ogs� her er det sociale sikkerhedsnet langt d�rligere end det nuv�rende danske. Og i �vrigt har begge lande ogs� oplevet meget store fald i BNP. I 2009 toppede Letland med et fald p� 18,0 � det h�jeste i EU.

Der er ikke indf�rt flad skat i lande der ligner Danmark, s� det kan v�re sv�rt at forudse hvordan det vil g� med flad skat i Danmark. Men de baltiske erfaringer er i hvert ikke ubetinget positive. Og de fordele der trods alt var i de f�rste �r, har m�ske i h�jere grad haft �rsag i at skatteopkr�vningen er blevet mere effektiv.

Valget er klart: �get privatforbrug for de rigeste eller bedre offentlig service

Peder Meyhoff — Sun, 04 Sep 2011 14:06:05 +0100

Som bekendt har kommunerne l�nge haft ondt i �konomien. Der skal spares og sk�res ned. Der er allerede lavet store sparerunder i regioner og kommuner, og netop i dag skriver �rhus Stiftstidende at �rhus Kommune skal spare 300 mio. kr. i 2012.

Det er jo ikke fordi de lokale byr�dspolitikere �nsker at g�re livet surt for borgerne og kommunens ansatte. De har ikke haft andet valg. Regeringen har sat det kommunale selvstyre ud af kraft og dikteret hvor mange penge kommunerne har at g�re godt med.

I Enhedslisten har vi et alternativt forslag. Vi vil rulle de skattelettelser tilbage som VKO gennemf�rte i 2009. Det var skattelettelser der prim�rt kom den mest velst�ende del af befolkningen til gode � dem der tjener mere end en halv million om �ret.

Det samlede bel�b staten p� den m�de g�r glip af, bel�ber sig til 7,3 mia. om �ret. Hvis man fordeler dem til kommunerne efter de s�dvanlige satser for bloktilskud, s� vil �rhus Kommune f� ekstra 402,5 mio. kroner om �ret. S� der vil ikke blot v�re penge til at undg� de nye besparelser, men ogs� r�d til rette op p� nogle af de tidligere besparelser.

Favrskov Kommune vil p� samme m�de f� ekstra 57,9 mio. kroner, Syddjurs 52,7, Skanderborg 70,5 og Odder 27,1. Ogs� her vil disse penge kunne g�re virkelig stor gavn.

Den 15. september st�r vi s�ledes over for et klart valg: Skal de rigeste have mulighed for at �ge deres privatforbrug, eller skal kommunerne have mulighed for at bruge pengene p� b�rn, �ldre, handicappede osv.

I Enhedslisten stemmer vi for at bevare - og udbygge - velf�rden!

Skr�mme, skr�mme, skr�mme � ogs� om bompenge

Peder Meyhoff — Sat, 03 Sep 2011 20:23:20 +0100

De borgerlige politikere kan n�sten ikke �bne munden uden at det v�lter ud med advarsler om hvor galt det vil g� hvis r�d blok vinder valget. Det er m�ske ikke s� s�rt for selv har de ikke ret meget at byde p�. De har afpr�vet deres politik i de sidste ti �r � uden succes. Uligheden er vokset, Danmarks omd�mme er blevet mindre, vi er kommet bagefter p� klimaomr�det, stadig f�rre unge f�r en ungdomsuddannelse, der er kommet flere elever i klasserne, mange folkeskoler er lukket osv.

Se fx den skr�mmekampagne de k�rer mod en bompenge- eller betalingsring omkring K�benhavn. I stedet for konstruktive fors�g p� at l�se tr�ngslerne p� vejene omkring K�benhavn (og andre st�rre byer) raser de mod de r�des �betalingsmur� � ja, jeg h�rte endda en borgerlig politiker kalde den for en �betalings-berlinmur�!

Men problemet med tr�ngsel er jo et reelt problem. Det samme er ogs� den forurening og CO2-udledning som bilk�erne er �rsag til. Og det er problemer som VKO har haft ti �r til at g�re noget ved, uden at de har handlet. Senest har de s�gar droppet planerne om at lave en gps-baseret k�rselsafgift.

Kort efter valget i 2001 fjernede VKO den pulje der gav 10 % lavere takster i den kollektive trafik, og siden har de � i hvert fald indirekte � v�ret med til at udsulte regionerne s� den regionale bustrafik er blevet b�de dyrere og d�rligere. Samtidig har de sat gang i motorvejsbyggeri og �udvidelser mange steder i landet.

Det burde v�re logik selv for borgerlige politikere at n�r man bygger flere og bedre veje � og samtidig g�r den kollektive trafik d�rligere � s� vil flere v�lge bilen. Og selvom man har gjort motorvejene bedre uden for byerne, s� er vejene i byerne ikke blevet bredere. Derfor sidder bilerne nu i k� her � i endnu h�jere grad end f�r VKO kom til.

De borgerlige ser alene p� bompenge som en ekstra skat. Og dermed overser de for det f�rste at pengene bliver brugt til at forbedre infrastrukturen, for det andet negligerer de at bompenge giver mindre forurening og CO2-udslip � og for det tredje kan de �benbart slet ikke f� �je p� fordelene ved mindre tr�ngsel og dermed til mindre spildtid i bilk�erne.

Det er et meget kortsigtet og meget pengefikseret syn VKO har. De ser alene p� den udgift den enkelte bilist vil f� hvis han/hun forts�tter med at tage bilen, men ikke p� de fordele der vil v�re hvis der bliver r�d til at give den kollektive trafik et markant l�ft. Og de ser heller ikke p� omkostningerne ved den tid der i dag bliver spildt ved at holde i k�.

M�ske er det slet ikke s� tosset at give 25 kroner for at f� lov at k�re ind i K�benhavn hvis man kan k�re hjemmefra et kvarter senere? Det er v�rd at huske at betalingsringen om Stockholm faktisk er endt med at blive en succes � p� trods af stor modstand i begyndelsen.

Og m�ske er det heller ikke s� tosset at lave en betalingsring om det centrale �rhus.

Det er en myte at V og K har forstand p� �konomi

Peder Meyhoff — Mon, 29 Aug 2011 22:32:25 +0100

Der er �benbart stadig nogle der mener at V og K er bedst til �konomi. Det er paradoksalt, for det er jo netop V og K der sammen med O har ansvaret for den krise Danmark nu er havnet i.

Det er rigtigt at der er krise i mange andre lande, men der har jo ogs� v�ret liberalistiske regeringer ved magten de fleste steder, og de har f�rt nogenlunde samme afregulerings- og omfordelingspolitik som VKO har gjort her i Danmark. Med friere vilk�r for banker og spekulanter, lavere skatter (is�r for de rige) og nedsk�ringer p� de offentlige budgetter.

I Danmark har VKO ubetinget ansvaret for boligkrisen. Det var dem der indf�rte de afdragsfrie l�n og fr�s ejendomsskatterne fast. Det var ogs� VKO der frigav Den s�rlige pensionsopsparing p� et tidspunkt hvor �konomien i forvejen var ophedet. Og som ogs� p� andre m�der skruede forbrugsmulighederne urealistisk i vejret.

Det var ikke s� s�rt at det gik galt. N�r man kaster benzin p� et �konomisk b�l, flammer det op. Men p� et tidspunkt br�nder b�let ud. Og det er nu sket for VKO.

Det minder faktisk meget om den overophedning som Schl�ter-regeringen satte gang i i begyndelsen af 1980�erne. Det var den der f�rte til et stort underskud p� betalingsbalancen og den efterf�lgende Kartoffelkur - med krise og massearbejdsl�shed. I begyndelsen af 1990�erne var 360.000 arbejdsl�se. Det var f�rst da Poul Nyrup-regeringen kom til i 1993, at arbejdsl�sheden begyndte at falde.

Det er en myte at de borgerlige er bedst til �konomi. Det eneste de er bedst til, er at puste bobler � som andre m� rydde op for dem.

Hold sammen p� Danmark � stj�let og misbrugt

Peder Meyhoff — Sun, 28 Aug 2011 17:18:34 +0100

I g�r var jeg p� torvet i Hinnerup og dele valgmateriale ud. Det var Karen Jespersen ogs�. Og med sig havde hun sit nye valgslogan �Hold sammen p� Danmark�. Det er un�gtelig et ret k�kt slogan for en V-politiker.

Ikke nok med at det er tyvstj�let. Det var nemlig pr�cis samme slogan der var overskriften for det store m�de der 20. maj sidste �r samlede omkring 3.000 tillidsfolk fra de offentlige arbejdspladser i Fredericia. Dengang skete det som kamp mod offentlige nedsk�ringer � et problem der bestemt er liges� aktuelt i dag som for 1� �r siden.

Nu er det jo ikke f�rste gang V bliver grebet i tyveri og misbrug. I sidste uge var der to fotografer der pludselig kunne se hvordan deres fotografier optr�dte i V-annoncer � uden at fotograferne overhovedet var blevet spurgt.

Karen Jespersen har sikkert heller ikke spurgt BUPL, DLF, FOA, 3F og de andre fagforeninger om hun m�tte l�ne deres slogan. Det er naturligvis muligt at hun tror hun har fundet p� det selv; hun opdagede m�ske slet ikke at der var storm�de i Fredericia dengang. Det var i hvert fald ikke et m�de der gjorde indtryk p� hverken V eller regeringen.

Men under alle omst�ndigheder er det hykleri gr�nsende til det absurde at Karen Jespersen v�lger et s�dant slogan for sin valgkamp. I de ti �r VK-regeringen har h�rget, er ulighederne i Danmark nemlig blevet st�rre. Og dermed bliver det oplagt sv�rere at holde sammen p� danskerne � og for danskerne at holde sammen.

Information kunne torsdag offentligg�re en oversigt fra EUROSTAT der viser at Danmark er det EU-land hvor forskellen mellem rig og fattig er vokset mest fra 2007 til 2009. P� de n�ste pladser f�lger Letland, Spanien og Frankrig - mens forskellen omvendt er blevet mindre i bl.a. Rum�nien, Bulgarien og Irland.

Det er da fint hvis Karen Jespersen vil g� til kamp for mere sammenhold i Danmark, men hun er n�dt til at f�re kampen intern i de borgerlige partier. For det er jo VKO der er ansvarlige for denne triste udvikling.

Man kan m�ske ogs� minde Karen Jespersen om hvordan Anders Fogh Rasmussen i 2006 delte befolkningen op i f�r og bukke � alts� i dem der var gode og acceptable, og dem ikke var. Ogs� ved andre lejligheder har Anders Fogh langet h�rdt ud mod grupper han var uenige med, eksperter fx � ikke fordi de var eksperter, men fordi de mente noget andet end Fogh. Og hele ti�rets faste blokpolitik hvor VKO i n�sten samtlige vigtige sager har k�rt deres politik igennem over for resten Af Folketinget, er jo ogs� udtryk for det modsatte af samling, sammenhold og sammenh�ng.

I stedet for boligpakker er der brug for et offentligt boligselskab

Peder Meyhoff — Wed, 24 Aug 2011 22:02:12 +0100

Selvom det un�gtelig var underholdende hvordan S og SF �benbart sn�d regeringen ved at komme f�rst med deres egen boligpakke, s� m� man stille store sp�rgsm�lstegn ved indholdet. For hvad er det S og SF vil? Det er vist det der hedder \'ufinansierede skattelettelser� � oven i k�bet til en del af befolkningen der i forvejen har f�et ganske mange gaver af V og K.

Det er ganske vist ikke kun S og SF der er kommet med en boligpakke der vil lette skatten og annullere tinglysningsafgiften for nye husk�bere. Det er V og K ogs�. S� her er der desv�rre ikke megen forskel p� de to.

Forslagene er imidlertid ikke s�rligt gennemt�nkte:

F�rst det politiske. Gennem de sidste ti �r har boligejerne f�et den ene gave efter den anden � afdragsfrie l�n, skattestop og h�ndv�rkerfradrag. Hvorfor skal de nu have endnu en gave? Gennem det meste af regeringens levetid er det blevet stadig mere attraktivt at v�re husejer, mens lejerne har f�et en lang n�se � og oven i k�bet har de v�ret med til at finansiere gildet for boligejerne. Det er muligt at V og K er parate til at give boligejerne endnu en gave, men beh�ver S og SF at hoppe med p� den vogn?
S� det �konomiske. N�r de kommende boligejere f�r bedre k�bekraft � og det g�r de jo n�r man letter skatten og fjerner tinglysningsafgiften � s� kan de ogs� betale mere. Ergo f�r s�lgerne mindre behov for at s�tte prisen ned til markedsv�rdien. Og s� ender det hele med at det er de nuv�rende ejere der scorer gevinsten. M�ske vil der endda v�re nogle k�bere der bliver s� forbl�ndede af muligheden for at �spare� 20-30.000 at de k�ber et hus der egentlig er for dyrt for deres �konomi.

Lad dog markedet klare at fasts�tte huspriserne; det kan ikke v�re skatteydernes ansvar at VK-regeringen har sendt det danske boligmarked ud i den hidtil st�rste boligboble vi endnu har set her i landet. Det er V og K�s ansvar � og det skal ikke v�ltes over p� sagesl�se skatteydere, fx de lejere der ikke har tjent p� husprisernes himmelflugt under VK-regeringen.

En helt anden mulighed end at kappes om at give nye gaver til boligejerne kunne v�re oprettelse af et statsligt eller kommunalt boligselskab der efter bestemte kriterier k�ber de huse op der ikke kan s�lges. Fx at husene skal k�bes til ejendomsv�rdien, og f�rst n�r de har v�ret til salg i en bestemt periode. Bagefter kan man s� leje husene ud til almindelig markedspris. Det vil naturligvis betyde at der vil komme lejerboliger inde midt i parcelhusghettoer, men selv regeringen mener jo at det er godt at man blander forskellige boligtyper.

Ved siden af et s�dant offentligt boligselskab er der ogs� behov for en hj�lpepakke der er m�lrettet de husejere der p� grund af arbejdsl�shed, skilsmisse eller lign. er p� vej mod tvangsauktion. Det kunne bl.a. ogs� omfatte at det nye offentlige boligselskab k�ber deres hus s� de kan finde en billigere bolig � eller evt. forts�tte som lejere i deres nuv�rende hus.

Kom s� S og SF! T�nk alternativt, solidarisk og langsigtet � i stedet for at kappes med V og K om at v�re uansvarlige!

Asger Aamund vr�vler om 'klientv�lgere'

Peder Meyhoff — Mon, 22 Aug 2011 20:04:30 +0100

Asger Aamund vil give Folketinget et kompetencel�ft. Det vil han fordi han er tr�t af at mere end halvdelen af v�lgerne ikke er i arbejde. De der ikke er i arbejde, kalder han nedladende for �klientv�lgere� � og det d�kker alts� over folkepensionister, efterl�nnere, f�rtidspensionister, kontanthj�lpsmodtagere, arbejdsl�se, under uddannelse mv.

Det er imidlertid et papirproblem, dvs. det er intet problem; langt de fleste af de der i dag ikke er p� arbejdsmarkedet, vil jo komme det - eller har v�ret det. Og der er ingen enkel skematisk sammenh�ng mellem hvor mange der arbejder og hvor mange der fors�rges af samfundet. Den balance afh�nger jo ogs� af hvor meget de arbejdende tjener � og is�r hvor meget fremmed valuta deres arbejde indtjener. Naturligvis er der forskel p� hvor mange mennesker Aamund kan fors�rge med sin indkomst og hvor mange en kommunal sosu-assistent kan fors�rge.

Danmark er ogs� et af de lande i verden hvor andelen af kvinder p� arbejdsmarkedet er st�rst. Vi har s�ledes relativt f� kvinder der fors�rges af deres m�nd - men som tv�rtimod bidrager til den samlede samfundsm�ssige indtjening.

Men Aamund mener alts� at de mange �klientv�lgere� er et problem. Det vil han s� ordne ved at h�ve sp�rregr�nsen til 5%, halvere antallet af folketingsmedlemmer og til geng�ld fordoble deres l�n. Det vil g�re det mere attraktivt for folk med h�j indkomst � s�dan nogle som Aamund selv � at stille op. Det Aamund imidlertid overser, er at 'klientv�lgerne' jo stadig er der. Og hvorfor skulle de blive mere tilb�jelige til at stemme anderledes end de g�r i dag? Hvorfor skulle fx en arbejdsl�s folkeskolel�rer stemme p� Asger Aamund?

Det eneste Aamund kan opn� med forslaget, er at Liberal Alliance og Enhedslisten � som det ser ud i dag � ikke vil v�re i stand til at passere sp�rregr�nsen. Deres v�lgere vil s� s�ge over til andre partier. Men v�lgerne er jo de samme. Og de vil formentlig stemme ligesom de g�r i dag, bortset fra at de vil frav�lge LA og � - ligesom de i dag frav�lger Kristendemokraterne ligegyldigt hvor ofte Per �rum J�rgensen optr�der i medierne.

Kort sagt er Aamunds forslag og argumentation en gang vr�vl, og det er ret utroligt at medierne tager det alvorligt. Men det gjorde P1 Morgen den 1. august 2011 hvor jeg h�rte et alt for langt interview med Aamund.

Men naturligvis kunne man godt �nske sig at nogle politikere fik det r�de kort. Fx de politikere der er ansvarlige for den nuv�rende krise p� boligmarkedet. Det er fx Bendt Bendtsen der sammen med Anders Fogh Rasmussen selv stod for at indf�re de afdragsfrie l�n. De var ogs� med til at fastfryse ejendomsskatterne. Og hvad med dem der sendte os ud i de h�bl�se krige i Irak og Afghanistan. Eller Lars L�kke Rasmussen der stod bag kommunalreformen og overbetalingen af de private sygehuse. Og Lene Espersen der stod bag de forhastede politi-, rets- og tinglysningsreformer. Dem kan vi godt undv�re i Folketinget.

Noget andet er at der vitterlig er for mange ude af arbejdsmarkedet. Og her t�nker jeg ikke p� de uddannelsess�gende eller pensionisterne. Men der er for mange der sendt i arbejdsl�shed, som er tvunget p� efterl�n eller som er presset ud af arbejdsmarkedet som f�lge af stress eller andre arbejdsbetingede sygdomme. Her er der brug for rette op p� VKO�s ti �r lange serie af ideologisk betingede fejltagelser.

Enhedslisten arbejder for et arbejdsmarked som har plads til alle, som ikke g�r folk syge og som giver mulighed for l�bende efteruddannelse. P� den m�de kan vi f� f�rre af Aamunds �klientv�lgere�.

Skattelettelser g�r os fattigere

Peder Meyhoff — Thu, 18 Aug 2011 12:12:29 +0100

Jeg har tidligere i bloggen skrevet at Anders Samuelsen dr�mmer n�r han tror at lavere skatter f�rer til mere velf�rd. Jeg har ogs� haft en l�serbrevs-debat med Samuelsen i Stiften i l�bet af juli 2011. I mit sidste l�serbrev her skrev jeg bl.a.:

�Hvis lavere skat virkelig f�rer til Paradis, hvorfor er USA s� ikke tr�dt ind in dette Paradis? I stedet k�mper USA i dag med en helt ufattelig stor g�ldsbyrde, med stor arbejdsl�shed, manglende job, nedslidte skoler, udbredt fattigdom og fejlern�ring og med alt for mange indsatte i f�ngslerne. Hvis det er et Paradis, er det et Paradis for de f�!

Jeg er helt med p� at lavere skatter umiddelbart giver st�rre oms�tning og v�kst � som man ogs� s� det i USA under Ronald Reagan. Men gevinsten er kortvarig og var det ogs� i USA. P� sigt er det kun den rigeste del af befolkningen der tjener p� skattelettelser. B�de almindelige mennesker og staten selv bliver fattigere.�

Det svarede Samuelsen ikke p�!

I dag har Information imidlertid en artikel der giver mig 100 % ret � dog uden direkte at skyde skylden p� Reagan.

I artiklen kaldes USA en �fejlslagen nation�. Det sker med baggrund i dette citat af Erik Assadourian fra Worldwatch Institute: �I dag er der to USA. Der er det USA, der fungerer ganske glimrende for en mindre elite, og s� er der det USA, der afspejles i Gus Speths indikatorer, og som dels fort�ller om en fejlslagen stat for en stor del af befolkningen, men ogs� om en fejlslagen global akt�r�

Og den n�vnte Gus Speth er i dag professor ved Vermont Law School. Han bliver bl.a. citeret for at �Det nuv�rende system leverer simpelthen ikke hverken �konomisk, socialt, milj�m�ssigt eller politisk � �I f.eks. gruppen p� 20 st�rre i-lande i OECD st�r USA nu d�rligst eller n�sten d�rligst p� n�sten 30 centrale indikatorer for social, milj�m�ssig og �konomisk velf�rd�

If. artiklen er det is�r to ting der er galt i USA. Det ene er korruptionen. Det kalder man det ganske vist ikke i USA, men n�r det sker i fx ulande, s� hedder det s�dan. I USA handler det om at politikerne er dybt afh�ngige af �konomiske tilskud fra firmaer, rigm�nd og interesseorganisationer. Derfor f�rer stort set alle amerikanske politikere i dag en meget milliard�rvenlig politik.

Det andet er at amerikanerne ikke kan lide at betale skat. De vil gerne have fx �ldrepleje og social sikring, men de bryder sig ikke om at skulle v�re med til at finansiere det. Og derfor er de lette ofre for de 'milliard�rvenlige h�jrefl�jspolitikere' der lokker med budskaber om �lavere skatter� og som p�st�r at �regeringen er ude p� at stj�le dine penge�.

Resultatet er i dag at USA er p� r�ven. I Kongressen har de netop afsluttet et slagsm�l om hvorvidt regeringen kan f� lov til at l�ne flere penge. Det endte med at den fik lov � men prisen var at skatterne skulle holdes i ro. Og nu skal man s� til at finde ud af hvor der kan spares yderligere.

Det vil g� helt galt. If. Informations artikel ligger USA i dag meget lavt n�r man (som Gus Speth) sammenligner med 20 andre st�rre i-lande. USA har bl.a.:

Den h�jeste fattigdomsrate, b�de generelt og blandt b�rn.
Den st�rste ulighed i indkomster.
De laveste investeringer i statslige sociale programmer.
Det laveste antal betalte ferie- og barselsdage. Den laveste sociale mobilitet.
De st�rste samlede udgifter til sygdomsbehandling.
Den h�jeste rate for b�rned�delighed.
Den st�rste hyppighed af fedme.
Det st�rste forbrug af antidepressive midler pr. indbygger.
Den h�jeste hyppighed af drab.
Det st�rste antal f�ngslede pr. indbygger.

L�s hele artiklen p� Information.

Det er uhyggelig l�sning. P� den ene side har USA nogle af verdens absolut st�rste selskaber og nogle af verdens rigeste mennesker. Men p� den anden side er staten p� vej i opl�sning. Men ikke desto mindre er den model Anders Samuelsen og hans liberale alliance sammen med bl.a. CEPOS samt S�ren Pind og andre fremtr�dende Venstrefolk vil have os danskere til at k�be.

Det m� ikke lykkes. Vi m� stoppe snakken om at pengene pr. definition ligger bedst i borgernes lommer. Hvis vi vil bevare et rimeligt velf�rdniveau � og komme gennem den nuv�rende krise med skindet p� n�sen � s� er det n�dvendigt at staten f�r de n�dvendige indkomster, herunder ogs� skatter.

Men naturligvis kan vi godt diskutere om skatterne skal sammens�ttes p� anden m�de, fx med lavere skat p� arbejde og st�rre skat p� formue og ejendom. Og st�rre beskatning af multinationale virksomheder, Nords�olien mv.

Hvorfor vil Lille Lars fra Gr�sted have st�rke m�nd?

Peder Meyhoff — Fri, 12 Aug 2011 10:00:03 +0100

Lars L�kke vil nedl�gge regionerne. De fem folkevalgte regionsr�d skal erstattes med bestyrelser af embedsm�nd og eksperter. Og ja, det vil sikkert blive mere effektivt, og m�ske kan man ogs� spare nogle penge til politikerne.

Men hvorfor ikke g� videre. Hvorfor ikke ogs� nedl�gge Folketinget. Det er ogs� alt for dyrt og alt for besv�rligt. Det er helt sikkert billigere og mere effektivt med en st�rk mand der kan styre det hele.

Lars L�kke har stillet et klart valg op. Skal vi v�lge mellem det indimellem besv�rlige folkestyre eller skal vi overlade magten til de st�rkeste og dem der ved bedst?

Lars L�kke vil �benbart v�lge de st�rke m�nd. Det er s�rgeligt. Der er netop brug for mere demokrati og mere �benhed � med de st�rke bestyrelser f�r vi det modsatte. Et ekspertstyre sparer m�ske penge og b�vl, men det giver frustrationer og apati blandt ansatte og brugere. Det har vi fx set p� universiteterne som ogs� er blevet afdemokratiseret.

Men jeg forst�r da godt at Lars L�kke � og ogs� Kristian Thulesen-Dahl � vil af med regionerne. Det er naturligvis besv�rligt at v�re oppe imod fire st�rke S-regionsform�nd. Og for DF kan man tilf�je at DF jo st�r langt svagere i regionerne end i Folketinget, s� de har slet ingen interesse i at beholde regionerne.

Noget andet er at det er en frygtelig falliterkl�ring for Lars L�kke. For hvem var det der nedlagde amterne og skabte de fem regioner til at afl�se dem? Det var Lars L�kke selv! T�nk at s�tte s� meget arbejde i gang, skabe s� mange frustrationer og problemer, bruge s� mange penge � og s� frivilligt skrotte det efter s� kort tid. T�nk hvis det var en direkt�r for en privat virksomhed der f�rte en s�dan zig-zag-kurs?

Naturligvis var regionerne et misfoster. Det havde v�ret smartere at n�jes med at sammenl�gge nogle af de mindste amter. Det havde ogs� v�ret smartere at lade regionerne selv st� for skatteopkr�vningen. Det havde ogs� v�ret mere demokratisk hvis man havde flyttet flere opgaver ud i regionerne i stedet for at give dem til statslige embedsm�nd. Og det havde v�ret bedre for de bl.a. handicappede, misbrugerne og dem der har behov genoptr�ning hvis de opgaver ikke var blevet overf�rt til kommunerne.

Lad os f� en diskussion om hvordan vi skaber mere demokrati og �benhed i Danmark � og hvordan regionerne kan bidrage til det � i stedet for at skrotte folkestyret til fordel for st�rke m�nd.

Men t�nk at Venstre - der i min ungdom var det n�re samfunds fortaler - vil v�re med til at underminere folkestyret! Vi er sandlig kommet langt v�k fra h�jskole-Venstre.

Myten om Wien 1683

Peder Meyhoff — Wed, 10 Aug 2011 22:08:56 +0100

Ude p� h�jrefl�jen dyrker man ih�rdigt myten om Wien 1683. Det var det �r hvor en stor h�r fra det Osmanniske Kejserrige for anden � og sidste � gang l� uden for Wiens porte. Men ligesom f�rste gang, endte det med at osmannerne blev sl�et. Der er bl.a. et h�jreekstremistisk websted der hedder Gates of Vienna efter begivenheden.

For de ekstreme h�jrefolk handler det om at en farlig muslimsk trussel der kun blev afv�rget med det st�rste besv�r. Og det er da ogs� rigtigt at belejringen var meget effektiv og n�r var endt med at Wien var blevet erobret. S� galt gik det dog ikke, for efter mere end to m�neders belejring n�ede en polsk-litauisk-tysk-ungarsk h�r frem til Wien hvor de slog og fordrev osmannerne.

Det er ogs� rigtigt at Wiens indbyggere � sammen med hele det katolske Europa � s� angrebet som en religi�s trussel. Katolikkerne var nemlig ret presset p� denne tid; de havde mistet det meste af Nordeuropa til protestanterne, og det var kun 35 �r siden Tredive�rskrigen � mellem netop protestanter og katolikker � var slut. Og endnu g�rede konflikterne mellem de to kristne retninger, bl.a. med �bent opr�r i habsburgernes ungarske omr�der.

Men osmannerne s� det imidlertid ikke som en religi�s krig. De havde helt andre � og langt mere jordiske � m�l. Naturligvis ville sultanen i Istanbul gerne have s� mange skatteydere under sig som muligt; det gav indt�gter til statskassen og ikke mindst til sultanen selv. Og desuden havde Wien stor strategisk betydning som den st�rste by langs Donau � en flod som osmannerne i forvejen havde n�sten fuld kontrol over.

Osmannerne var slet ikke optaget af at tvinge europ�erne til at blive muslimer; bare de besejrede folk betalte skat til sultanen, kunne de stort set leve som de altid havde gjort. Et godt bevis p� det er at langt de fleste mennesker i det omr�de som osmannerne erobrede i Europa, faktisk blev ved med at v�re kristne - og er det endnu i dag. I Ungarn, Kroatien, Serbien, Rum�nien og Gr�kenland forblev befolkningen jo helt overvejende kristne p� trods af flere hundrede �rs osmannisk bes�ttelse.

Kun i Bosnien, Kosovo og Albanien samt dele af Makedonien og Bulgarien, gik det anderledes. Men heller ikke her er forklaringen at de kristne blev tvunget til at konvertere, tv�rtimod. N�r Bosnien og dele af Bulgarien blev muslimsk, skyldtes det dels at kristendommen i forvejen ikke stod s� st�rkt her, og at mange af de kristne bekendte sig til bogolismen, en retning som katolikkerne betragte som k�ttersk. Resultatet var at den ortodokse kirke forfulgte bogolisterne, og at de sidstn�vnte derfor efterh�nden konverterede til islam for at slippe for denne forf�lgelse. Det bidrog dog ogs� til islams fremv�kst, at osmannerne byggede en helt ny hovedstad, Sarajevo, som fra begyndelsen fik et markant muslimsk pr�g.

I Bulgarien har der ogs� v�ret tale en muslimsk indvandring, men den begyndte allerede f�r Bulgarien blev erobret af osmannerne (selvom den dog ogs� fortsatte efter erobringen).

Det er lidt anderledes albanernes vedkommende. Man ogs� her var kirken i forvejen svag; drivkraften var imidlertid ikke her forf�lgelse, men social opstigning. Albanerne blev i stort tal soldater og embedsm�nd i den osmanniske h�r, og som man altid har set det, vil s�danne opstigende grupper efterh�nden overtage overklassens kultur, religion og ofte ogs� sprog. Det sidste skete ikke her, men mange albanere blev efterh�nden �osmanniseret� og dermed ogs� islamiseret. I �vrigt skete der noget tilsvarende omkring Sarajevo i Bosnien. Men det var overalt en helt frivillig proces.

Under alle omst�ndigheder: Hvis de muslimske osmanner virkeligt var s� fanatiske, s� ville hele Balkan jo i dag v�re muslimsk. Men det er som bekendt langt fra tilf�ldet. Og dér hvor de faktisk er blevet muslimer, har det nogle bestemte grunde � som intet har med tvang at g�re.

Det osmanniske rige var tv�rtimod meget tolerant. Og det er m�ske lidt tankev�kkende at da Spanien i 1492 udviste den j�diske befolkning i det netop erobrede muslimske Granada, flygtede en stor del af dem til Balkan � der p� det tidspunkt var kommet under osmannisk herred�mme. Is�r kom der mange til Sarajevo og Saloniki. I 1519 udgjorde j�derne s�ledes mere end halvdelen af befolkningen i Saloniki.

Man kan slutte denne historie af med at den habsburgske kejser i Wien ogs� havde andre fjender i 1683. Han havde nemlig f�rt en yderst brutal politik overfor de protestantiske mindretal i kejserriget, og i Slovakiet og det nordlige Ungarn (som dengang h�rte til habsburgernes tyske kejserrige) havde lokalbefolkningen gjort opr�r og de facto befriet omr�det fra habsburgerne � og ikke overraskende var det sket med hj�lp fra osmannerne!

Men efter at osmannerne blev sl�et ved Wien, kunne habsburgerne ret hurtigt tr�nge frem over de ungarske omr�der - og den sk�bne de protestantiske ungarere derved fik, var uden sammenligning v�rre end den sk�bne Wiens indbyggere formentlig havde f�et hvis osmannerne havde erobret byen.

Thulesen-Dahl manipulerer

Peder Meyhoff — Fri, 05 Aug 2011 20:10:15 +0100

Nu vil Dansk Folkeparti (igen) nedl�gge amterne. If�lge Kristian Thulesen-Dahl har et land der ikke er st�rre end Hamborg, ikke brug for tre forvaltningsniveauer. Det sagde han ogs� da han var med til at nedl�gge amterne for nogle �r siden.

Men det bliver det ikke mere rigtigt af. Det er et eksempel p� politisk manipulation n�r det er v�rst.

1.   Danmark har 5,5 mio. indbyggere, mens Hamborg kun har knap 1,8 mio. indbyggere. Danmark er alts� mere end tre gange s� stor som Hamborg m�lt p� den m�de.

2.   Danmarks areal 43.094 km2, mens Hamborgs kun er p� 757 km2. Danmark er s�ledes m�lt p� den m�de n�sten 57 gange s� stor som Hamborg.

3.   Det er desuden kun p� overfladen at Hamborg kun har to forvaltningsniveauer. Det er rigtigt, at Hamborg umiddelbart kun har et f�lles parlament plus 7 lokale bydelsr�d. Men Hamburg er jo ikke et selvst�ndigt land, det er en del af Forbundsrepublikken Tyskland og dermed underlagt det f�llestyske parlament, forbundsdagen. Alts� har Hamburg ogs� tre niveauer.

Det er s�ledes meget misvisende at sammenligne Danmark med Hamborg, og det er direkte forkert at Hamborg bliver administreret p� en mere enkel m�de end Danmark.

Det er ganske enkelt skandal�st at en politiker kan komme med s�dan en gang vildledning. Men jeg synes ogs� det er for d�rligt at journalisterne ikke konfronterer ham med hans manipulation.

I �vrigt kan Thulesen-Dahl blot g� til Slesvig-Holsten. Der har man � som i de fleste andre tyske delstater � endnu fire niveauer, nemlig 1) forbundsparlamentet, 2) delstatsparlament, 3) amter og 4) kommuner. Kun de st�rste byer som fx Flensborg er lidt anderledes; de har kun tre niveauer, idet de b�de er amt og kommune p� én gang. Og PS! I Slesvig-Holsten er der blot 2,8 mio. indbyggere � alts� mindre end det halve af Danmarks indbyggertal. Og alligevel har de fire niveauer!

Thulesen-Dahl har lov til at mene at regionerne skal nedl�gges � men det er ikke acceptabelt at manipulere som han g�r. Han er n�dt til at finde nogle mere holdbare argumenter!

Hvorfor er der ikke �konomi i fragtruten �rhus-Kalundborg?

Peder Meyhoff — Wed, 20 Jul 2011 10:25:16 +0100

Hans Petersen skriver i Stiftstidendes leder 20. juli at transportminister Hans Christian Schmidt er en god katalysator for en l�sning der kan redde fragtruten mellem �rhus og Kalundborg. Det er naturligvis rigtigt at ministeren ikke er til at komme uden om, men helt �rligt s� har ministeren alts� v�ret alt for l�nge om at tage aff�re.

Da bl.a. Stiftstidende allerede i begyndelsen af maj skrev om at ruten var ved at blive lukket, stillede Enhedslistens trafikordf�rer Per Clausen sp�rgsm�l til sagen til ministeren. Og Clausen fulgte op med nye sp�rgsm�l 19. juni og 5. juli. Jeg mener ogs� at andre trafikordf�rere har stillet sp�rgsm�l.

Ministeren burde derfor v�re fuldt orienteret om den forest�ende lukning allerede for flere m�neder siden. Men han gjorde intet. De pressekommentarer der har v�ret p� sagen siden maj, har indtil for ganske nylig tydet p� at regeringen ville lade ruten d� i stilhed.

Nu er ministeren s� endelig kommet p� banen, og det er da udm�rket. Men han burde v�re g�et ind i sagen s� hurtigt at de nuv�rende f�rger uden videre kunne forts�tte. Nu er de �benbart solgt, og man skal ud og finde nye skibe. Og vi m� derfor nok regne med at der kommer en periode uden f�rger, og at de nye f�rger desuden f�rst skal indarbejdes. Alt det b�vl kunne v�re undg�et hvis ministeren ikke kun var en katalysator, men ogs� havde haft foden p� speederen.

Men bortset fra det, s� rejser denne sag to principielle sp�rgsm�l som Stiftstidende er velkommen til at arbejde videre med:

Mols-linien har v�ret n�dt til at give store transport�rer store rabatter for at kunne konkurrere med de tilsvarende rabatter p� Storb�ltsbroen. Er disse rabatter i virkeligheden med til at sv�vvride transportssystemet i Danmark, s� mindre fragt bliver sendt med jernbane?

Og hvorfor er disse rabatter hemmelige? Hvorfor kan fx sm� vognm�nd ikke se hvor meget mere de skal betale end store vognm�nd for den samme opgave?

Anders Samuelsen dr�mmer

Peder Meyhoff — Fri, 15 Jul 2011 10:03:33 +0100

Anders Samuelsen skriver i Stiftstidende 11. juli at h�j skat g�r os fattigere. Men Samuelsens eneste argument er at Danmark siden 1990�erne er rutsjet ned af rangstigen over verdens rigeste lande.

Det er rigtigt, men man kan med st�rre ret sige at det omvendte er tilf�ldet. Nemlig at det skattestop som VK-regeringen indf�rte for 10 �r siden er �rsagen til at vi er rutsjet nedad. Nok har en del af den danske befolkning f�et flere penge under VK-regeringen, men mange andre er blevet fattigere � og den danske stat, regionerne og kommunerne er blevet tvunget ud i store besparelser der er ved at g�re det danske velf�rdssystem til et discount-system.

Hvis Samuelsen ser ud i verden, vil han se det det samme, nemlig at de lande der har gennemf�rt de st�rste besparelser � og dermed flyttet flest penge fra den brede befolkning til den rigeste del � netop er blandt dem med de st�rste problemer i dag. Irland er et godt eksempel; de har f�et en af EU�s laveste selskabsskatteprocenter � og resultatet er at smarte og gr�dige ejendomsselskaber har k�rt landets �konomi i s�nk. Island er et andet eksempel.

Og ogs� USA er p� vej i den �konomiske afgrund pga. skattelettelser. V�rst er det forel�big g�et i Californien. Her startede nedturen i 1978 med den s�kaldte proposition 13. Den fastl�ste ejendomsskatterne og indf�rte en regel om at der skal v�re 2/3-flertal i det lokale parlament for at vedtage skattestigninger.

I dag er arbejdsl�sheden i Californien er over 12 % - det n�sth�jeste blandt USA�s stater - statsunderskuddet var sidste �r 125 mia. kroner, og skolesystemet vurderes som nr. 47 ud af USA�s 50 stater. Men Californien er jo ikke en udkant i USA. Det er hjemsted for en r�kke af USA�s st�rste virksomheder, bl.a. inden for it-branchen. Californien burde klare sig langt bedre, men da flertallet lod sig forbl�nde af de p�st�ede gevinster ved skattelettelser, startede nedturen.